Click A Taxi og Amager-Øbro Taxi 4x27 indgår historisk samarbejdsaftale

Den lille - men hurtigt voksende - danske iværksættervirksomhed Click A Taxi, der har udviklet den populære app ”Click A Taxi” og det københavnske taxiselskab Amager-Øbro taxi 4x27 har indgået en aftale om samarbejde om kørsel af kunder.

Direktør i Amager-Øbro Taxi 4x27, Thomas RB Petersen: ”Vi har været - og er stadig - på vagt over for virksomheder, der bare ville tage branchens kunder uden at levere noget tilbage. Aftalen med Click a Taxi er mere omfattende end blot at levere kunder via app'en. Vi har indgået en 10- årig aftale om strategisk partnerskab som i sidste ende vil ændre hele taxibranchen og føre den ind i det 2100 århundrede. Vi er naturligvis glade for de mange ekstra ture vi vil få ind via samarbejdet, men fokus ligger på de fantastiske muligheder der er for at udvikle vores selskab og tilbyde andre taxicentraler en løsning der ikke medfører enorme omkostninger til udstyr mm. og som er fleksibel i det daglige.” 

Direktør Søren Halskov Nissen: ”Vi er pavestolte af, at Amager Øbro tager et kvantespring ind i fremtiden med os og vi glæder os til at vise de mange brugere af Click A Taxi hvad der bliver muligt med dette samarbejde. I to år har vi udviklet på et næste-generations turfordelingssystem og nu ser vi frugten af arbejdet. Vores system er en enormt skalerbar cloud og smartphone løsning   med et helt nyudviklet turfordelingsystem, dyb kvalitetskontrol af turene og en meget smidig betalingsløsning for brugeren. Alle vinder på denne aftale både: Amager Øbro, vognmanden, kunden og Click A Taxi. ” 

Thomas RB Petersen: ”Vi har naturligvis følt hinanden på tænderne og er enige om at der er behov for en helt grundliggende ændring i den måde vi arbejder på. I dag fylder vi bilerne op med udstyr der koster 30.000 kr. og vi er endda det selskab der har det billigste udstyr. Med samarbejdet forventer vi at kunne nøjes med at skulle installere et taximeter og en printer og resten ordnes via en mobiltelefon eller en tablet. De eksisterende taxisystemer er født i 70'erne og 80'erne og er i virkeligheden en forhindring for at udvikle branchen i dag. Dels er programmerne forældet, dels er hardware kravene så fordyrende at vi hellere venter 10 år med at udskifte, end sikre at markedet fungerer bedre. Det er ikke optimalt.   Vi har indgået en økonomisk fordelagtig aftale, hvor vi altid vil have adgang til den nyeste teknologi uden at det skal koste os flere millioner kroner at skifte.” 

Det rigtige tidspunkt 
”Amager-Øbro Taxi står over for en opdatering af vores vognudstyr, der vil koste vores vognmænd adskillige millioner kroner. Reelt vil vi ikke få et bedre system, blot opdateret kommunikationen, men altså ikke nye smarte funktioner, der afvikler taxikørslen hurtigere eller smartere eller gør det bedre for vores kunder. Det får vi nu.” siger Thomas RB Petersen med et stort smil og fortsætter ”Amager-Øbro Taxi har i dag landets laveste pladsleje og aftalen vil på sigt betyde at vi vil kunne sætte pladslejen yderligere ned, dels fordi vi vil tiltrække flere biler, men også fordi vi kommer til at spare på en masse faste omkostninger på centralen”. 

Partnere i Danmark 
Aftalen med Click A Taxi betyder at vi nu kan tilbyde taxivognmænd og taxiselskaber i hele landet en billig løsning, der ikke kræver de store investeringer, men alligevel giver adgang til en fuld centralløsning så både app kunder og almindelige telefonbestillinger kan håndteres. 

Bedre service 
Også kunderne vil opleve en forbedret service. I dag reagerer vi på kundehenvendelser. Med den nye app vil vi løbende holde øje med serviceniveauet og aktivt kunne reagere på de tilbagemeldinger vores kunder kommer med. Aftalen sikrer også at vi som selskab vil fremstå mere ensrettet, hvilket vil give en enorm markedsføringsfordel. 

Click A Taxi og Amager-Øbro Taxi 4x27 indgår historisk samarbejdsaftale

19.12.2013Amager-Øbro Taxi

Sponseret