Jobopslag

CSR Manager søges til Femern A/S

Femern A/S

femern.com/da

  • info@femern.dk
  • + 45 33 41 63 00
  • Vester Søgade 10, 1601 København V, Danmark
Se profil  
Stilling: CSR Manager
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 01.04.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 11.03.2019
Søg job  

Femern A/S søger en ambitiøs CSR Manager til at forankre CSR i anlæggelsen af danmarkshistoriens største anlægsprojekt - Femern Bælt-projektet.

Om os
Forberedelsen af byggeriet af den 18 km lange Femern-tunnel mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden i Tyskland er i fuld gang. Femern A/S er det selskab, som står for planlægningen, byggeriet og driften af den kommende Femern Bælt-tunnel. Femern A/S er en del af den statsejede Sund & Bælt koncern sammen med de faste forbindelser over Øresund og Storebælt.

Vi består af dybt engagerede medarbejdere med dansk, tysk eller anden international baggrund med stor erfaring fra megaprojekter rundt omkring i verden. I Danmark har vi kontorer i København, hvor du vil være tilknyttet, og i Rødbyhavn. Vi har også kontorer i Tyskland. Du kan læse mere om Femern A/S og om Femern Bælt-projektet på www.femern.dk.

Stillingen
CSR er et vigtigt fokusområde i Femern A/S. Vi stiller høje krav til entreprenørerne i anlægskontrakterne, krav du skal være med til at kontrollere bliver opfyldt. Du skal derfor være klar til at påtage dig det store ansvar der ligger i at sikre at entreprenørerne lever op til alle CSR krav.

Du kan se mere om CSR i Femern A/S her: https://femern.com/da/About-us/CSR

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Opfølgning og kontrol af kravene i de indgåede og fremtidige kontrakter med danske og internationale entreprenører og rådgivere
  • At sikre at der er fuld compliance på CSR-området og at alle regler og lovgivning efterleves
  • Ajourføre CSR handleplaner for Femern projektet, med forankring i Femern A/S ledelsen
  • Kontrollere og følge op på detailhandleplaner på alle CSR områder
  • Sikre at CSR strategien efterleves – og udleves
  • Rapportere og kommunikere om CSR

Din profil: Fokuseret, vedholdende og hands-on

Du forventes at have en videregående uddannelse og stor erfaring med CSR fra en tilsvarende stilling, gerne fra anlægsbranchen og at du har god teknisk og ledelsesmæssig forståelse.

Den ideelle profil har følgende egenskaber:

  • Resultatorienteret adfærd med en målrettet og struktureret arbejdsstil
  • Analytisk overblik med skarp sans for de vigtige detaljer, der sikrer, at alle relevante muligheder gennemtænkes, og løsninger forfølges
  • Gennemslagskraft
  • Gode kommunikationsevner – mundtlig og især skriftlig på såvel dansk som engelsk. Kendskab til tysk vil desuden være en fordel, men er ikke en betingelse

Du tilbydes
Hos Femern A/S vil du opleve en organisation, der hele tiden er under forandring i takt med, at projektet udvikles, og du vil have en udfordrende og alsidig arbejdsdag med en stor kontaktflade i organisationen, som er karakteriseret ved en uformel omgangstone og engagerede medarbejdere. Stillingen som CSR Manager er placeret i projektenheden i Teknisk Division.

Du tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer, samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Ansøgning, CV og eksamenspapirer uploades via nedenstående link senest den 1. april 2019.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Jens Ole Kaslund på tlf. 33 41 44 31

Ansøgningsfrist:
1. april 2019

 

Tags: Femern A/S

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere