Jobopslag

CSR Specialist til ALDI Danmark

ALDI Danmark

www.aldi.dk

  • cr@aldi.dk
  • 88803500
  • Herstedeøstervej 27-29, 2620 Albertslund, Danmark
Se profil  
Stilling: CSR Specialist
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 03.07.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 16.06.2022
Søg job  

Vil du være med til at bygge det nye ALDI, som vores nye CSR Specialist? Vi er på en udfordrende rejse mod et nyt og endnu bedre ALDI. Mod nye butikker, endnu bedre varer og nye, smartere måder at gøre tingene på. Hvis du har evnerne og modet til at sætte dit aftryk på vores rejse, så kan vi til gengæld love dig enestående udfordringer, der vil udvikle dig mere og hurtigere end noget andet sted.

Din hverdag
Som specialist i vores CSR-afdeling er du b.la. ansvarlig for at definere, tilrettelægge og lede større projekter, der kræver fokus på detaljen, viden om bæredygtighed og miljøpåvirkninger i detailhandlen. Du kan derfor med din indsats i denne rolle være med til at skabe positive forandringer både for miljøet og klimaet.

Stillingen er en genbesættelse, men vi regner med, at du med din faglighed og specialistviden i høj grad fortsat kan være med til at definere og drive opgaverne. Du får en bred berøringsflade i hele virksomheden og et tæt samarbejde med vores indkøbs- og internationale afdeling. Derudover vil der i rollen også være eksterne samt internationale samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Sikre at vi lever op til egne målsætninger om at reducere vores emballager og gøre dem mere bæredygtige
  • Vedligeholdelse af vores emballage database
  • Lede og følge op på vores ambitiøse klimaplan og vores commitment til SBTI
  • Være ansvarlig for at vores non-food produkter overholder vores interne krav
  • Være ansvarlig for dataindsamling til vores årlige CSR-rapportering
  • Bistå hele virksomheden med miljørelaterede spørgsmål
  • Diverse ad hoc-opgaver

Din profil
Hvis du er vild med udfordringer, så er vi vilde med dig! Det er ikke nemt at genopfinde discount og det kræver, at du ikke giver op, når løsningen ikke ligger lige for.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har 1 – 3 års erfaring indenfor miljøarbejde og bæredygtighed eller er nyuddannet og har haft relevant studiejob
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til miljøområdet i dagligvarehandlen og gerne viden om emballage og plast
  • Er nysgerrig på udviklingen indenfor CSR-feltet og holder dig opdateret på nyeste viden
  • Er vedholden, systematisk og har øje for detaljen uden at miste overblikket
  • Selv kan prioritere opgaverne og træffe beslutninger

Vores fordele
Hvis du kan se dig selv i denne stilling, vil vi glæde os til at høre fra dig! Ud over de spændende og udfordrende arbejdsopgaver kan vi tilbyde:

  • Muligheden for at sætte dit præg fremtidens ALDI
  • Et dynamisk og fleksibelt arbejdsmiljø, så du kan balancere hverdagen
  • Grundig onboarding med fokus på ALDI’s forretningsgange
  • En arbejdsplads med gode karrieremuligheder i en internationalt voksende virksomhed – så dine muligheder rækker ud over landets grænser
  • En afdeling fyldt med vindermentalitet og gode kollegaer, der glæder sig til at møde dig!

Du bliver tilknyttet vores hovedkontor i Albertslund, hvor vi er ca. 220 ALDIanere, der alle arbejder målrettet og ambitiøst på ALDIs rebranding og udvikling i Danmark. Vi er en del af en international virksomhed med over 74.000 ansatte globalt i ni lande og 2.800 af dine nærmeste kollegaer står skulder ved skulder i Danmark.

Kontakt
Der er dem, der føler sig trygge ved at følge med de andre. Og så er der dem, der hellere vil gå forrest og finde bedre måder at gøre tingene på. Hvis du hører til den sidste gruppe, så vil du passe godt ind på det vinderhold, der lige nu skaber det nye ALDI. Vil du være med til at genopfinde discount sammen med 74.000 kollegaer i ni lande? Så vil vi elske at have dig med på holdet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director Corporate Responsibility & Quality Assurance, Katrine Milman på telefon +45 6037 3305. Ansøgningsfristen er d. 03.07.2022 , men vi hører gerne fra dig før, da vi holder samtaler løbende og ønsker opstart hurtigst muligt.

Tags: ALDI Danmark

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere