Daka ReFood bygger anlæg ved Horsens Bioenergi

Danmarks første fuldt integrerede behandlingsanlæg til håndtering af madaffald ser snart dagens lys i Horsens.

Daka ReFood er klar til at påbegynde opførelsen af Danmarks første fuldt integrerede behandlingsanlæg til genanvendelse af madaffald. Anlægget vil blive direkte forbundet med Horsens Bioenergis eksisterende biogasanlæg og være med til at sikre genanvendelse og optimal udnyttelse af madaffaldet, og samtidig bidrage betydeligt til at nå regeringens mål om 60 % genanvendelse af det organiske affald fra servicesektoren i 2018. Anlægget forventes at gå i drift i 4. kvartal 2015.

”Det nye anlæg er endnu et skridt i en mere bæredygtig retning, og det er med til at sætte Horsens kommune på Danmarkskortet, når det gælder miljøteknologi og grønne arbejdspladser. Vi vil gå forrest når det kommer til at tage ansvar for miljøet, og vi ser genanvendelsen af madaffald som en vigtig opgave” fortæller Horsens borgmester Peter Sørensen.

En central beliggenhed, med mange fordele

Daka ReFood har valgt den centrale placering i Danmark, da der både er let adgang til motorvej, kort afstand til størstedelen af de landbrug, der aftager gødningen, og stor biogaskapacitet. På den måde kan de samlede transportafstande, og dermed også miljøpåvirkninger, reduceres mest muligt.

Anlægget er resultatet af et stærkt samarbejde mellem Bigadan, som er Danmarks førende producent af biogas og biogasanlæg, Horsens Bioenergi, og Daka ReFood, som indsamler madaffald i hele Danmark.

”Vi er stolte over at være en del af et så ambitiøst projekt, som vil kunne være med til at sætte nye standarder for genanvendelsesindustrien i Danmark”, siger Klaus D. Johansen, Direktør i Horsens Bioenergi

Danmarks bedste til at håndtere emballeret affald

Det nye anlæg i Horsens vil, i modsætning til mange andre anlæg, kunne håndtere emballeret madaffald fra supermarkeder, fødevareproducenter, restauranter, hoteller og kantiner, uden man skal stå manuelt og fjerne emballagen fra varerne. Dette vil minimere det manuelle arbejde hos kunden, og vil forhåbentligt være med til at redde den emballerede madaffald fra at blive sendt til forbrændingen, hvor værdifulde ressourcer ellers går op i røg. Restproduktet fra biogasproduktionen bruges som gødning til dyrkning af nye afgrøder, og på den måde bibeholdes vigtige ressourcer, såsom fosfor, som igen kan indgå i en bæredygtig cyklus.

Fuld genanvendelse, fuld sporbarhed

”Hos Daka ReFood ser vi det som vores pligt, at udnytte de ressourcer, vi håndterer, så optimalt som overhovedet muligt. Derfor arbejder vi hele tide på at optimere vore produktionsprocesser og genanvende madaffaldet på bedste vis. Det gør det muligt, at f.eks. metal og plastik bliver frasorteret og sendt videre til genanvendelse, hos andre operatør som er eksperter inden for disse områder, og på den måde sikres fuld genanvendelse”, fortæller Birger Parsberg Olesen, ReFood Business Unit Manager.

Det nye anlæg vil ligeledes lægge en nye standard for hygiejne og sporbarhed i Danmark. Kunder kan være helt sikre på, at deres madaffaldet bliver håndteret korrekt i tråde med fødevarestyrelsens og miljøstyrelsens anbefalinger og regler. Samtidig kan de landmænd, som skal anvende gødningen, sikres en høj kvalitet, hvor man kan stole på indholdet i produktet.

”Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år, og kan derfor nemt og hurtigt udrulles i resten af landet, hvis efterspørgslen er til stede”, fortæller Birger Parsberg Olesen, ReFood Business Unit Manager. 

19.04.2024Daka Denmark A/S

Sponseret

Bliv kåret som Årets medlem i REFOOD mærket

04.12.2023Daka Denmark A/S

Sponseret

Organisk gødning giver harmoniske juletræer

29.09.2023Daka Denmark A/S

Sponseret

Ufattelige mængder mad går stadig til spilde - kan detailhandlen gøre mere, hurtigere?

12.07.2023Daka Denmark A/S

Sponseret

Virksomhederne risikerer bøde for ikke at affaldssortere, men er dårligt informerede

26.05.2023Daka Denmark A/S

Sponseret

Daka Denmarks A/S årsregnskab 2022

19.05.2023Daka Denmark A/S

Sponseret

ISS Facility Services og Bygningsstyrelsen modtager certificering fra REFOOD mærket