Event

DAKOFA Årskonference 2019 - Nye tider for affaldssektoren!

DAKOFA - Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer

dakofa.dk/

  • dakofa@dakofa.dk
  • +45 3296 9022
  • Vesterbrogade 149, Bygning 8, 4. Sal. 1620 København
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 19.09.2019
Start tidspunkt: 09.00
Sted: Hotel Comwell Hvide Hus Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg
Tilmeld  

Danmark skal trække i arbejdstøjet, hvis EU-målene skal nås! Der skal ske en markant stigning i genbrug og genanvendelse, og der skal udvikles nye systemer og teknologier, hvis vi skal se en højere kvalitet – og herved bidrage til cirkulære kredsløb.

Danmark i arbejdstøjet!

Med denne opsang til beslutningstagere og aktører i den danske affalds- og ressourcesektor fra den netop udsendte statusrapport fra Nordisk Ministerråd er scenen sat for DAKOFAs Årskonference 2019.

For spørgsmålet er nu, hvilke indsamlings-, sorterings- og behandlingsteknologier vi mangler for at kunne understøtte de nye krav, udvikle nye cirkulære kredsløb og dermed sikre os adgang til fremtidens råvarer.

Hvad er Danmarks ambitioner?

Den danske affaldssektor har nu en unik chance for at bidrage med viden og erfaringer til den kommende regering og et dugfriskt folketing, der i efteråret 2019 skal deltage i den politiske proces om det endelige udkast til affaldsplanen og implementeringen af de nye EU-regler.

Affaldsdirektivet giver et klart billede af hvilke forandringer, der er på vej. Men den danske, politiske proces i efteråret 2019 vil vise, hvilken vej Danmark vil gå, når det gælder de fortolkningsrum, der er tilgængelige for medlems- staterne. Endelig er en lang række regler kun minimumsregler, og Danmark kan derfor vælge et højere ambitionsniveau, hvis der er politisk flertal herfor.

Hvad er sektorens ambitioner?

Som kompetencecenter for HELE den danske affalds- og ressourcesektor vil DAKOFA på Årskonferencen 2019 samle offentlige/private, store/små, administrative/driftsorienterede, nord-, syd-, øst- og vestligt beliggende aktører til i fællesskab at formulere sektorens anbefalinger til Miljø- og Fødevareministeren samt medlemmer af Folketingets Miljøudvalg.

DAKOFAs Årskonference 2019 vil derfor blive arrangeret som en CAMP med 4 parallelsessioner, hvor formålet er at udarbejde et samlet sektorindspark til den kommende nationale affaldsplan, implementeringen af EU’s krav samt fremtidens CØ-indsats i Danmark.

Fordi årskonferencen er udviklet som en CAMP, skal man ved tilmelding også tilkendegive hvilken af de 4 parallelsessioner, man vil deltage i. Du kan vælge mellem følgende:

Workshop 1: Plast
Workshop 2: Bioaffald
Workshop 3: Bygge- og anlæg
Workshop 4: Reparation og genbrug 

Inden for hver workshop vil der blive formuleret en række workshop-spørgsmål, som deltagerne giver deres svar på. Der vil herefter være en debat og en prioritering af de fremkomne anbefalinger, der i den efterfølgende session munder ud i udvalgte indspark fra den pågældende workshop til det politiske panel samt den nye Miljø- og fødevareminister.

DERFOR – deltag, lyt, bliv inspireret og vær med til at formulere et fælles indspark til sektorens fremtidige rammer!

Se det fulde program for årskonferencen og tilmeld dig her

Vedhæftede filer

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere