Danmark CO2-neutraliserer COP 15
Ved at købe et teglværk i Bangladesh spares klimaet for 60.000 tons CO2 årligt dermed opvejes den CO2-udledning som de mange besøgende til COP 15 vil udlede.
For at sikre, at de 12 15.000 mennesker, som rejser til København i forbindelse med det store klimatopmøde, ikke belaster det klima, konferencen søger at beskytte, har det danske klima- og energiministerium investeret i et miljøvenligt projekt på den anden side af jorden, skriver dr.dk. Lidt syd for hovedstaden Dhaka i det sydasiatiske land Bangladesh ligger teglværket, som skal skabe CO2-balance i klimakonferencens energiforbrug. Det nye teglværk er en del af et projekt støttet af Verdensbanken og FN's befolkningsfond UNDP. Det er bare et af landets over 6.000 traditionelle, kulfyrede fabrikker, som opfylder landets store behov for mursten, og som betyder, at Dakha er den mest partikelforurenede by i verden. Det danske Klima- og energiministerium har købt ca. 20 procent af det nye teglværk i Bangladesh under Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism. Ved udskiftning af ovne til nye energieffektive ovne, vil udledningen af CO2 sænkes med 60.000 tons, og altså betyde at COP 15 bliver CO2-neutral.
-JR