Danmark får nyt testcenter for havvindmøller
Et område i Nissum Bredning ved Limfjorden er netop blevet udpeget til testområde for forsøgsvindmøller.
Et område i Nissum Bredning ved Limfjorden giver mulighed for forsøg og udvikling af vindmøller. Det er forventningen, at der i alt vil blive opsat cirka ti vindmøller på området:
Det her er et skridt på vejen mod at styrke de danske virksomheders muligheder for udvikling og innovation, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu har fået udpeget et forsøgsområde, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Det er Energistyrelsen, der udbyder området ved Nissum Bredning til forsøgsvindmøller. Energistyrelsen opfordrer alle, der har interesse i at gennemføre forsøg og udvikling af vindmøller, til at ansøge om tilladelse til forundersøgelsen. Ved den efterfølgende godkendelse af forundersøgelsen fastlægger Energistyrelsen den endelige størrelse og placering af mølleområdet samt hvor mange møller, der kan opstilles.
-JR