Danmarks bedste drikkevand
DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening, og FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark står bag Dansk vand Grand Prix 2008.
Konkurrencen er en hyldest til det sunde og velsmagende drikkevand, og begivenheden gør opmærksom på det store privilegium, at vi kan tappe sundt vand direkte fra hanen. Samtidig øger det bevidstheden om, hvor vigtigt det er at beskytte grundvandet mod forurening, så vi fortsat kan tappe sundt vand fra undergrunden.
Man kan smage forskel på, om vandet kommer fra Bornholm, hvor undergrunden består af skifer og sandsten, fra Østjylland, hvor undergrunden består af kalk lag eller fra de vestjyske sandområder. Inden den store finale i København i september, vil DANVA og FVD gennemføre flere regionale konkurrencer, så alle regioner får mulighed for at stille med kandidater til landets mest velsmagende drikkevand.
Det er igen i år vinsmagere, der udgør dommerpanelet.