20.05.2016  |  Samfund

Indspark: Dansk industri sætter spot på kvinder på Women Deliver

Women Deliver er veloverstået og på ganske kort tid er jeg blevet klogere på udfordringer og konkrete løsninger for kvinder blandt en række danske virksomheder, hvis internationale indsatser var fremhævet i DIs fotoudstilling, "Women Empower Business.

Sikken en stor og privilegeret oplevelse sammen med næsten 6000 andre global aktører at blive klogere på, hvordan vi forandrer verden til et bedre sted – med, for, sammen med kvinder og piger – og til gavn for alle. Jeg var særligt taget afsted for at møde danske og internationale virksomheder og organisationer, der arbejder med at inkludere og tage hensyn til kvinder i produktionen og leverandørkæderne. Det var der overraskende nok ikke så meget fokus på, dog med god undtagelse i Dansk Industris fotoudstilling ”Women Empower Business”, som fremhævede gode konkrete eksempler på danske virksomheder, der har kvindelige ansatte i deres udenlandske produktion og har blik for, hvordan kvinder kan have behov for, at der tages særlige hensyn til deres ve og vel.

Danfoss skaber tryghed i Indien
Danfoss var et eksempel med deres fabrik i Indien, hvor der er arrangeret sikker transport til og fra arbejdspladsen, da det ellers er for farligt for kvinderne at komme på arbejde Danfoss har ligeledes sørget for, at de kvindelige arbejdere ikke behøver at stoppe med at arbejde på grund af børn – der er nemlig børnepasning på fabrikken.

Work-life balance hos Orana i Vietnam
Også den danske virksomhed Orana, der har en fabrik i Vietnam har taget det særlige hensyn til deres arbejdere, at de har indført danske arbejdstimer, så kvinderne både har tid til at arbejde og tilbringe tid med deres familier.  Smart tænkt, det skaber både de gode arbejdsforhold for de kvindelige arbejdere samt loyale og stabile medarbejdere for virksomheden

Women deliver better business & better profit
Women Deliver konferencen har understreget – igen og igen, at helt basale hensyn som vi i Danmark tager for givet – er nødvendige at have blik for som virksomhed, der beskæftiger kvindelige arbejdere. Det kan være stort som småt – fra adgang til hygiejnebind, børnepasning, uddannelse, løn udbetalt på kvinders mobiler, så de selv får kontrol med lønnen og skæbne. Udenrigsminister Kristian Jensens budskab, som fortjener gentagelse var: at inkludere kvinder i forretning giver ”better business, better profit”. Således inspireret og tak til Dansk Industri for en mindeværdig fotoudstilling.

Mere fra

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere