12.09.2019 | Navnenyt
Dansk Mode & Textil ansætter ny CSR-medarbejder

Marie Busck er per 1. oktober 2019 ansat som CSR-medarbejder i Dansk Mode & Textil
Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil har pr. 1. oktober ansat Marie Busck som ny CSR-medarbejder. Her skal hun blandt andet hjælpe til med at skabe en vedvarende bæredygtig omstilling i modebranchen.
Marie Busck kommer med erfaring på området fra stillinger som Head of CSR and Compliance i Flying Tiger Copenhagen og Senior Director and Head of Social Responsibility i LEGO. Senest har hun været ansat som Senior Advisor i Oxfam IBIS.
Hos Dansk Mode & Textil kommer Marie Busck primært til at beskæftige sig med personlig rådgivning af brancheorganisationens 350 medlemmer, som alle er danske virksomheder inden for livsstilsbranchen.
Derudover kommer hun også til at fokusere på at styrke branchen igennem kurser og seminarer, ligesom hun kommer til at samarbejde tæt med en række af branchens interessenter.
Dansk Mode & Textils adm. direktør Thomas Klausen glæder sig over at man har formået at tiltrække en kapacitet, som kan bidrage til at styrke branchens arbejde med den vigtige agenda.
”Bæredygtighed er den enkeltstående største udfordring og mulighed for mode- og tekstilbranchen. For Dansk Mode & Textil har det derfor været en strategisk prioritet at opruste på et område, hvor vi allerede i dag gør meget”, siger han og fortsætter:
”Bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd er afgørende i fremtidssikringen af branchen, og med ansættelsen af Marie får vi en stærk profil, som med sin erfaring og store engagement kan bidrage til at løfte den samlede branches indsats på området”.
Uddannelsesmæssigt har Marie Busck en bachelor i religionshistorie fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en overbygning i religionssociologi og specialiseret sig i menneskerettigheder og udvikling.
- JMA
Klima, miljø og energi
AP Pension vinker farvel til fossile virksomheder i investeringsporteføljen
73 virksomheder er ikke længere en del af AP Pensions investeringsaktiviteter – blandt andet Shell og Total.
Strategi & ledelse

Mærsk offentliggør nye klimatal senere i år
For første gang vil Mærsk i år fremlægge en række reduktionsformål for en del af udledningerne fra blandt andet fragtindkøb.
Kommunikation

EU melder ud om bindende anti-greenwashingkrav
EU's udgave af regler om vildledende markedsføring med grønne påstande lbekræfter den danske tilgang - og skruer op for dokumentationskravene.
Strategi & ledelse

Nu får Danfoss hjælp til cirkulær økonomi af anerkendt netværksfond
Danfoss er i dag blevet annonceret som nyt medlem af Ellen MacArthur Foundations netværk – det skal hjælpe arbejde med cirkulær økonomi.
Supply chain

Alternativt byggemateriale: Ny teknologi skal erstatte nyopgravet sand og beton med nedrevet beton
Verdens naturlige råstoflagre af sten og sand er under pres, og kan ikke blive ved med at forsyne bygge- og anlægssektorens behov. Derfor er seks byggeaktører gået sammen om at sikre cirkulært producerede råstoffer til nye projekter – blandt andet nedrevet beton fra tidligere byggerier.
Klima, miljø og energi

Virksomheder bruger kritiserede certifikater til at skære i klimatal
Selvom de er stærkt udskældte på markedet, bruger flere danske virksomheder stadig certifikater for grøn strøm. Ifølge selskaberne findes der nemlig ikke bedre alternativer.