19.11.2019 | Navnenyt
Dansk Mode & Textil udpeger ny CSR- og bæredygtighedschef

Dansk Mode & Textils CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck. Foto: Dansk Initiativ for Etisk Handel
Marie Busck bliver CSR- og bæredygtighedschef i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, hvor hun overtager ansvaret fra den hidtidige CSR-chef Pia Odgaard, som går på pension. Organisationsændringen markerer samtidig et endnu større fokus på bæredygtighed i Dansk Mode & Textil.
Brancheorganisationen for de danske mode- og tekstilvirksomheder, Dansk Mode & Textil (DM&T), siger farvel til sin CSR-chef gennem næsten ti år, Pia Odgaard, som går på pension. Som en konsekvens af dette, sker der ændringer i organisationen, der samtidig lægger endnu større vægt på bæredygtighed.
Marie Busck overtager Pia Odgaards ansvarsområder og fremover får hun titel af CSR- og bæredygtighedschef, mens Jette Lindgaard bliver miljø- og bæredygtighedschef. Hun har hidtil været teknik- og miljøchef. De skal nu videreudvikle DM&T’s indsats på bæredygtighedsområdet, som er et af de væsentligste strategiske fokusområder i branchen.
Pia Odgaard har været ansat som CSR-chef siden 2010, og var forinden da tilknyttet DM&T som konsulent.
”Pia har spillet en stor rolle i at styrke mode- og tekstilbranchens CSR-arbejde igennem de seneste ti år. Hun har været ekstremt ambitiøs; ikke kun på DM&T’s men på hele branchens vegne, og hun har været en væsentlig faktor i arbejdet med at sætte bæredygtighed højere på branchens agenda. Det er en kapacitet, vi siger farvel til, og Pia skal have den største tak for det store stykke arbejde, hun har udført, og det engagement, hun altid har lagt for dagen,” siger Thomas Klausen, adm. direktør i DM&T.
Marie Busck har været ansat som CSR-medarbejder i DM&T siden 1. oktober i år, og det har hele tiden været planen, at hun skulle overtage ansvaret, når Pia Odgaard valgte at træde tilbage. Selvom det sker tidligere end planlagt, får det ingen indflydelse på Dansk Mode & Textils indsats for at styrke branchens bæredygtige omstilling, vurderer Thomas Klausen:
”Maries CV taler for sig selv. Hun har omfattende erfaring og har haft det overordnede ansvar for CSR og ansvarlighed i store internationale organisationer som Lego og Flying Tiger Copenhagen. Samtidig har hun hurtigt vist en imponerende forståelse for branchens udfordringer og muligheder på bæredygtighedsområdet. Derfor er hun helt klar til at overtage ansvaret for CSR og bæredygtighed, og konstellationen med Marie og Jette er enormt stærk, og vidner om de store ambitioner, vi har på CSR-området,” siger han.
Dermed får Jette Lindgaard og Marie Busck fremover ansvaret for DM&T’s indsatser på bæredygtighedsområdet. Det gælder både i medlemsrådgivningen, men også når det kommer til de overordnede strategiske retningslinjer på området, som skal bidrage til at øge tempoet i branchens bæredygtige omstilling. Derudover spiller de begge en væsentlig rolle i DM&T’s politiske arbejde inden for bæredygtighed, herunder sociale, miljø- og klimamæssige forhold.
CV - Marie Busck
- 2018-2019 Senior Advisor - Oxfam IBIS
- 2015-2018 Head of CSR and Compliance - Flying Tiger Copenhagen
- 2012-2015 Sen. Director and Head of Social Responsibility - LEGO
- 2011- 2012 Director, Social and Human Rights - LEGO
- 2006-2011 Human Rights & Business Advisor - Dansk Institut for Menneskerettigheder
- 2006-2008 Human Rights Consultant - Novo Nordisk (udlånt fra Iinstitut for Menneskerettigheder)
- 2004-2006 Project Researcher, Human Rights & Business - Dansk Institut for Menneskerettigheder
Derudover har Marie Busck været bestyrelsesformand i Dansk Initiativ for Etisk Handel fra 2016-2018. Hun har en bachelor i religionshistorie fra Københavns Universitet, hvor hun også har taget en overbygning i religionssociologi og specialiseret sig i menneskerettigheder og udvikling.
Klima, miljø og energi

Brancheorganisation vil have danske mode- og tekstilvirksomheder med i nyt cirkulært initiativ
Et frivilligt sektorsamarbejde skal sætte yderligere skub i den cirkulære omstilling af den danske mode- og tekstilbranche til fordel for både klima og miljø. Nu opfordrer branchens største organisation de danske virksomheder til at tilslutte sig.
Indhold fra partner
Kommunikation

DM&T kæmper også mod tøjspild men opfordrer samtidig til mere transparens og reelt samarbejde
Forbrugerrådet TÆNK har netop lanceret sin store kampagne mod tøjspild. DM&T støtter den overordnede sag, men opfordrer til større transparens og øget samarbejde,hvis ambitionen om en bæredygtig omstilling med mindre tøjspild for alvor skal materialiseres
Indhold fra partner
Menneskerettigheder

Nyt redskab hjælper mode- og tekstilbranchen med at styrke menneskerettigheder internationalt
Brancheorganisationen Dansk Mode & Textil lancerer redskabet ’Getting it Right’. Det skal hjælpe de danske mode- og tekstilvirksomheder med at udøve due diligence i henhold til de internationale retningslinjer, og bliver dermed et vigtigt element i branchens ansvarlige virksomhedsadfærd med særligt fokus på menneskerettigheder.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Covid-19 har rusket op i branchens strategiske selvforståelse
Covid-19 har ikke kun været negativ for de danske mode- og tekstilvirksomheder. Den har nemlig givet et kærkomment frirum til at stoppe op og reflektere. Det har givet anledning til nogle interessante overvejelser om værdier og strategiske beslutninger, som en professor og forsker ved Aalborg Universitet folder ud i et igangværende studie. DM&T giver dig her de foreløbige konklusioner.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Modebrands går efter FSC-certificering
Flere brands i branchen er gået på jagt efter FSC-certificeringer til værdikæden. Men hvorfor? Vi spørger to brands, der er lykkedes med det, samt FSC selv
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Coronakrisen kan blive katalysator for modebranchens bæredygtige omstilling
DM&T’s to bæredygtighedseksperter sætter i denne kronik fokus på de strategiske muligheder, coronakrisen medfører for modebranchen. Der er nemlig basis for at bruge krisen til at accelerere den bæredygtige omstilling, men det kræver samarbejde...
Indhold fra partner