De første resultater - affaldsordningerne virker!

De første resultater viser, at kommunernes nye affaldsordninger virker efter hensigten: Restaffaldsmængden falder, og genbruget stiger.

Mængden af restaffald er faldet fra 20 kg til 10-13 kg pr. indbygger/pr. måned.

Fem ud af seks AffaldPlus-kommuner er i løbet af 2018 gået i gang med nye affaldsordninger. Det ’nye’ er, at madaffaldet skal sorteres fra restaffaldet, og at flere genanvendelige affaldstyper indsamles hjemme ved hver enkelt husstand. Og det giver pote, kan vi allerede nu se på indsamlingsresultaterne. Mængden af restaffald falder markant – faktisk til noget nær det halve, når borgerne har haft tid til at øve sig.

Hvor hver borger i AffaldPlus’ 6 kommuner tidligere afleverede ca. 20 kg restaffald hver måned, er kiloene raslet ned til 10-13 kg pr. næse. I Slagelse og Sorø har de sorteret siden 1. maj, mens man i Ringsted, Næstved og Vordingborg tog hul på de nye ordninger i oktober. Og i Faxe indfører man den nye affaldsordning i foråret 2019.

Hvor forsvinder affaldet hen?
Der er ingen tvivl om, at langt det meste af borgernes husholdningsaffald nu i stedet finder vej til beholderen til madaffald. Fx kan vi i nogle kommuner se, at mængden af madaffald pr. indbygger er helt oppe på 5 kg om måneden. En del af affaldet finder også vej til genbrugsbeholderne. Kommunerne indsamler 2-5 kg metal, glas og hård plast pr. indbygger pr. måned. For papir og småt pap er det 2,5 - 4 kg pr. indbygger pr. måned.

AffaldPlus holder også øje med, om de gode indsamlingsresultater kunne tænkes at skyldes, at borgerne i stedet smider mere affald til småt brændbart på genbrugspladserne. Dette er heldigvis IKKE tilfældet. Resultaterne viser nemlig, at mængderne til småt brændbart enten er svagt faldende eller er uforandrede i forhold til samme periode sidste år. Så de gode tendenser skyldes tilsyneladende, at borgerne har taget de nye affaldsordninger til sig og er blevet mere bevidste om sorteringen.

Lever op til affaldsstrategien
Det var netop intentionen, at mængden af restaffald til forbrænding skulle reduceres, da forhenværende miljøminister Ida Auken introducerede regeringens affaldsstrategi ”Danmark uden affald” i 2013. Derfor havde affaldsstrategien da også undertitlen ”Genanvend mere – forbrænd mindre”. Kommunernes affaldsplaner har taget udgangspunkt i affaldsstrategien, og AffaldPlus-kommunerne kan altså allerede nu konstatere, at vi lever op til strategien.

11.05.2021AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus’ bæredygtighedsrapport 2020

04.11.2020AffaldPlus

Sponseret

AffaldPlus lancerer første bæredygtighedsrapport

06.05.2020AffaldPlus

Sponseret

Sorø Bioenergi nærmer sig første spadestik

26.08.2019AffaldPlus

Sponseret

Flamingo skal nu blive til letbeton

21.08.2019AffaldPlus

Sponseret

HHX og HTX i Slagelse er den første ”Skole, der gi’r affald nyt liv”

25.06.2019AffaldPlus

Sponseret

PlusByg for virksomheder – nyt liv til genbrugelige materialer