De Forenede Dampvaskerier CSR-rapport 2015/2016
Selvom vi ikke altid har kaldt det CSR, har vi arbejdet med miljø, bæredygtighed og social ansvarlighed siden virksomhedens start. Det ligger dybt i DFD-kulturen at agere ansvarligt over for både kunder, medarbejdere, miljø og samfundet som helhed. For os er det sund fornuft og giver menneskelig og forretningsmæssig mening.
Om denne rapport
De Forenede Dampvaskeriers CSR-rapport er en del af ledelsens beretning i virksomhedens årsrapport for 2015-2016 og udgør den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99a. Denne CSR-rapport er De Forenede Dampvaskeriers første.
Som en logistik- og vaskerivirksomhed med et stort dagligt ressourceforbrug har vi en betydelig påvirkning af vores omgivelser. Vi er bevidste om det store ansvar, vi har. Denne CSR-rapport bidrager med en åbenhed og gennemsigtighed omkring vores bæredygtige initiativer over for virksomhedens interessenter.
De Forenede Dampvaskerier A/S Skovlunde, november 2016