Event

Deltag i FBSA årsmøde og generalforsamling 2019

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • Borgergade 111, 1300 København K, Danmark
Se profil  
Type: Generalforsamling
Start dato: 22.05.2019
Start tidspunkt: 12.00
Sted: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K
Tilmeld  

Kom til årsmøde i Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar den 22. maj. Vi lancerer på dagen en markedsanalyse, hvor vi med støtte fra Realdania har taget temperaturen på de temaer inden for samfundsansvar, der særligt optager aktørerne i byggeriet. Vi sætter herefter fokus på verdensmålenes rolle på tværs af værdikæden i byggeriet og spørger de unge, hvilke forventninger de har til fremtidens bæredygtige virksomheder.

Udover oplæg fra Pensiondanmark, Danske Arkitektvirksomheder og NCC, kan du møde 25-årige Esther Michelsen Kjeldahl, der ligesom Greta Thunberg har rejst sig som en ung leder og inspirator for de unges globale klimaoprør. Hun er blevet kaldt stemmen og ansigtet på den danske ungdoms klimakamp.

Efter at have fordybet sig akademisk i klimaforandringerne var Esther i maj 2018 med til at stifte Den Grønne Studenterbevægelse. P.t. studerer hun Philosophy and Public Policy på the London School of Economics. Her har hun fået indsigt i, hvad der rører sig på internationalt plan blandt de mange klimabekymrede studerende.

Esther er stærkt inspireret af bl.a. et manifest, som indtil videre er underskrevet af 27.000 franske elitestuderende. Manifestet kræver, at klima bliver det centrale omdrejningspunkt for virksomheder og samfund. Underskriverne nægter desuden at bidrage yderligere til klimaforandringerne gennem deres valg af karriere. Efter endt uddannelse har Esther besluttet at bruge al sin tid på at arbejde for at få klimaet øverst på dagsordenen blandt virksomheder, på det politiske plan og i befolkningen.

Første del af programmet er åbent for alle, mens generalforsamlingen kun er for vores medlemsvirksomheder og –organisationer.

Vi glæder os til at se jer.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere