03.12.2019  |  Kommunikation

Der var engang en CSR-rapport…

Indhold fra partner Hvad er dette?

Artikel af CSR Advisors DENMARK

Debatindlæg af CSR Advisors DENMARK

Ikke uden grund indleder vi rubrikken i dette debatindlæg med diskursen fra en eventyrfortælling. Der er nemlig al mulig grund til at tale om fortællinger, når det handler om danske virksomheders redegørelser for samfundsansvar, i daglig tale CSR-rapporter. Både når vi gør status over rapporternes indhold, og når vi kaster et blik på deres ombruste politiske ophav. Begge perspektiver på CSR-rapporten rummer en fortælling, der, som i en ægte eventyrfortælling, har både vindere og tabere. Med det in mente begiver vi os ud i fortællingen om CSR-rapportens omtumlede liv, som dog har håb forude.

Der var engang en CSR-rapport…

De formelt set første lovpligtige redegørelser for samfundsansvar blev født i Danmark i 2009, som var regnskabsåret, hvor kravet om udarbejdelse af en årlig redegørelse for samfundsansvar for større danske virksomheder blev gjort gældende. Forinden havde virksomhederne i en årrække udarbejdet de såkaldte ”grønne regnskaber” – se mere nedenfor. Den lovligtige redegørelse har lige siden skullet fungere som en bestanddel af ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport, hvorfor redegørelsen vel at mærke skal opfylde de almindelige regler om kvalitetskrav og forudsætninger i årsregnskabsloven.

Der blev gjort en brav indsats blandt mange større virksomheder, for her var jo et nyt vindue ind til en god fortælling om virksomheden for investorer, ejere, kunder, myndigheder, medarbejdere, bestyrelser osv. I begyndelsen var det derfor ikke usædvanligt at se CSR-rapporter på 60, 70 og 80 siders længde. De blev trykt i pallevis mod forventning om stor efterspørgsel, som var det næste udgivelse af krimiforfatteren Jussi Adler-Olsen. Andre gik langt mere kortfattet til værks, men nogen bestseller blev hverken den ene eller anden CSR-rapport.

Med respekt for indsatsen i de spæde år, så indeholdt langt de fleste CSR-rapporter dog mere prosa end reel regnskabsprotokol, men man kan måske acceptere det formildende princip, at al begyndelse kan være svær? Man skal huske på, at selve CSR-disciplinen og alle dens implikationer for en virksomheds forretning var ganske ny tænkning for de fleste, og ditto var forudsætningerne for rapporteringen, herunder de data- og regnskabsmæssige kompetencer.  

Spoler vi tiden ti år frem til 2019, så er 10. rapporteringscyklus nu i gang, og nysgerrige læsere burde med bedre grund kunne forvente en vis rutine og kvalitet i rapporteringsarbejdet. Ergo en gennemarbejdet rapport, der gennemsigtigt og faktuelt fortæller om virksomhedens udvikling i perspektiv af samfundsansvar. Med andre ord; et ikke-finansielt regnskab, som efter ti års inkubationstid hos virksomhederne efterhånden burde tangere regnskabskvaliteten i de respektable og møjsommelige finansielle regnskaber. Det er vel ikke en urimelig forventning eller et misforstået formål med CSR-rapporten?

Måske er det…

Det er de senere år konstateret i diverse analyser, at danske virksomheders CSR-rapporter er mangelfulde. En analyse fra 2018 af de 24 største danske selskabers CSR-rapporter konkluderer, at kun 15 af virksomheder (62,5 pct.) efterlever alle kravene i årsregnskabslovens § 99 a. De resterende ni virksomheder efterlever kun mellem otte og ni af kravene.

Har politikerne spildt virksomhedernes tid?

I oktober 2019 var der på Dansk Erhvervs ’CSR Konferencen 2019’ en række eksperter, som nærmest enstemmigt udtalte, at der fortsat er stor forvirring og uklarhed om det grundlæggende formål med CSR-rapporteringen, og hvordan virksomhederne skal gribe det korrekt an. Men mest rammende for problematikken denne dag var muligvis Erhvervsminister Simon Kollerups pointe om, at man skal passe på med overregulering. Man fristes til at spørge Erhvervsministeren, om ikke der netop er brug for mere regulering og guidance til virksomhederne, så de producerer reelle ikke-finansielle regnskaber jf. de politiske intentioner, som er gentaget af skiftende regeringer de seneste ti år? Måske er prosaproblematikken dybest set politisk bestemt, idet manglen på tydelige og retvisende rapporteringskrav har sendt kvaliteten af virksomhedernes rapportering i øst og vest. Hvilken gavn har dansk erhvervsliv haft af det indtil nu? For slet ikke at tale om samfundet?

Bæredygtig balsam til brandet

Det er en kendsgerning, at mange virksomheder gerne vil følge lovkravene om redegørelse for samfundsansvar, men vi kan altså konstatere, at det efter ti års lovgivning på området ikke er lykkedes i tilfredsstillende grad. Virksomhederne har produceret fortællinger, side op og side ned, om deres arbejde med samfundsansvar, men det er i overvejende grad forblevet case-samlinger og ekkoer af bæredygtig balsam til brandet. Det synes en anelse absurd, når det fra politisk side var og er hensigten at skabe en regnskabsmæssige pendant til det finansielle regnskab, så interessenterne får et bredere og bedre view på, om en virksomheds udvikling er positiv eller negativ.

Det ikke-finansielle regnskab har altså et formål, og det skal ikke mindst ses i lyset af, at både erhvervslivet og samfundet i Danmark og resten af verden siden 2009 er begyndt at indse og acceptere det faktum, at måden vi behandler mennesker og miljø på både har betydning for virksomhedens og samfundets succes. De to parter eksisterer i et gensidigt afhængighedsforhold. Og mangler virksomhederne et mål for sin indsats, så har de endda fået serveret 17 af dem på et sølvfad;  i form af FN’s 17 Verdensmål.

Der er med andre ord al mulig grund til, at politikerne går forrest og hjælper virksomhederne med at bruge deres tid bedre og skabe en ny og mere værdifuld fortælling om CSR. Kun på den måde opnår vi en mere ensartet rapportering til gavn for virksomheder, kunder og samfundet.

Heldigvis har Erhvervsminister Simon Kollerup for nylig lanceret en høring om en ny rapportering om samfundsansvar, som netop har til formål at finde løsninger, der gør op med prosaproblematikken og fremmer den regnskabsmæssige kvalitet af CSR-rapporterne og sammenligneligheden på tværs af brancher. Vi venter i spænding på resultatet.  

Politikerne har gjort det før

Imens vi venter på de nye regler for CSR-rapportering, kan vi kaste et blik på, hvad der faktisk har fungeret hidtil. Her kommer det grønne regnskab ind i billedet. Miljøtunge virksomheder har indtil 2015 skullet oplyse offentligheden om, hvordan deres drift påvirker miljøet. Det skulle de redegøre for i et ’grønt regnskab’, der indeholdt informationer om forbruget af vand, råvarer og energi, ligesom regnskabet skulle oplyse om mængden og typen af de forurenende stoffer i produktionen.

En evaluering peger på, at de grønne regnskaber har haft en positiv miljøeffekt op gennem 90’erne og 00’erne, og det skyldes blandt andet det dertil indrettede regelsæt for rapportering og system til indrapportering. Der var altså ikke tvivl om, hvad virksomhederne skulle redegøre om, og regeringen tilmed gøre national status på tværs af de rapporteringspligtige virksomheder, fordi data var ensartede og sammenlignelige. Siden er det grønne regnskab blevet gjort frivilligt og bl.a. erstattet af reglerne om redegørelse for samfundsansvar, og den historie kender vi.

Eksperterne taler i tunger

Meget kunne altså tale for, at politikerne viser vejen for virksomhederne med fair og tydelige regler samt solid guidance til rapporteringsarbejdet. På sidelinjen står et korps af eksperter og meningsdannere, som politikerne naturligvis bør gå i dialog med. Det er blot værd at bemærke, at eksperterne ikke er enige om retningen. Holdningerne til formålet med og lovkravene til CSR-rapportering er mange, og nogle forslag er ligeså brogede som en tre-siders CSR-rapport fra et C25-selskab er det. Med andre ord er det tvivlsomt, om mere corporate storytelling er midlet til bedre rapportering, som nogle er fortalere for, eller om mindre regulering er midlet, som andre går ind for. For taler resultaterne af de seneste ti års CSR-rapportering ikke sit eget klare sprog, og skyldes resultatet ikke netop massivt brug af corporate storytelling i mangel på tydelige rapporteringsregler?

Søg løsninger internationalt

Nok har Danmark gode erfaringer fra før CSR-æraen, og selv med vores rapporteringsregler fra 2009 var vi da også foregangsland i EU, selvom få bifalder den slags, og vi sendte en boomerang ned i EU, som vendte tilbage med det første europæiske CSR-rapporteringsdirektiv i 2015. Men sidenhen har Danmark ikke bidraget meget til egen eller den internationale udvikling på rapporteringsområdet. Nu er det os, som har brug for noget konstruktiv hjælp udefra. Her er det oplagt at kigge nærmere på de mange rammeværker, som allerede eksisterede tilbage i 2009, og som kun er blevet stærkere siden. For ikke at tale om de FN’s programmer; Global Compact, Principles for Responsible Investments, Sustainable Development Goals, Principles for Responsible Banking m.fl.

Det er forkert at sige, at vi har siddet på vores hænder herhjemme. FSR, Finansforeningen og Nasdaqs forslag i 2019 til 15 ESG-nøgletal er et godt udgangspunkt for mere standardiseret CSR-regnskabsførelse og mindre prosa om ananas i egen juice. Lykkes vi med denne drejning af praksis, så vil vi forhåbentlig kunne skabe en ny og mere positiv fortælling om CSR-rapporterne i Danmark.

Reglerne for redegørelse om samfundsansvar

Det er frivilligt for danske virksomheder, om de vil arbejde med samfundsansvar, men store virksomheder skal ifølge årsregnskabslovens §99a supplere ledelsesberetningen med en ikke-finansiel redegørelse for samfundsansvar og heri forklare, hvorfor de evt. ikke arbejder med bestemte områder.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

§99b stiller desuden krav om, at store virksomheder opstiller måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og forklarer, hvorfor målene evt. ikke er nået. Kilde: Retsinformation.dk

Internationale rammeværker for CSR-rapportering og -kommunikation

  • Global Reporting Initiative (GRI)
  • UN Global Compact’s Communication on Progress (CoP)
  • Task Force on Climate-related Financial Disclosures (TCFD)
  • Integrated Reporting (IR)
  • Sustainability Accounting Standards Board (SASB)
  • Sustainable Developments Goals (SDG)
  • AccountAbility 1000 (AA1000)
  • ’15 ESG-nøgletal’ fra FSR, Nasdaq og Finansforeningen
  • Find flere gode CSR-links på www.csr-advisors.dk : https://csr-advisors.dk/gode-csr-links/

CSR-rapportering kan skabe værdi ved at:

  • Påvise virksomhedens ansvarlighed overfor kunder – i mange brancher er CSR mere eller mindre et krav for at kunne sælge sine varer
  • Fastholde, videreudvikle eller etablere image som ansvarlig virksomhed
  • Fastholde og tiltrække medarbejdere
  • Anvende CSR-rapporteringen som en del af ledelsesværktøjerne – belønne den gode CSR-præstation
  • Fastholde og tiltrække investorer
  • Bevise virksomhedens ansvarlighed overfor offentligheden

Artikel af CSR Advisors DENMARK, november 2019

www: http://csr-advisors.dk/
Mail: http://csr-advisors.dk/contact/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/14829062/admin/

Kilder:

Erhvervsstyrelsen 2018: https://erhvervsstyrelsen.dk/csr-rapportering-i-24-danske-virksomheder

Sustain Report: https://sustainreport.dk/nyheder/her-er-eksperternes-oenskeliste-til-ny-sustainability-rapportering/

MST 2014; Evaluering af grønne regnskaber https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/06/978-87-93178-65-6.pdf:

Mere fra CSR-rådgivning.dk ApS

CSR-rådgivning.dk ApS

http://csr-raadgivning.dk/

Professionel rådgivning om CSR til danske virksomheder……. CSR-rådgivning.dk har gennemført over 100 CSR-projekter og CSR-opgaver i samarbejde med mere end 55 virksomheder. Vi har en både dyb og bred erfaring med CSR-projekter, og vi har gennem mere end 20 år ydet rådgivning om forretningsudvikling, CSR, samfundsansvar og bæredygtighed…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere