16.02.2022  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Derfor skal vi gentænke vores valg af Emballage og Engangsartikler.

Vi bruger utrolige mængder af emballage, fordi vi hver eneste dag sender og modtager produkter, der er pakket ind. Og det er ikke blevet mindre i takt med, at online salg er steget markant. Det kan vi gøre mere bæredygtigt - læs hvordan.

I disse uger sætter vi her på CSR.dk fokus på nogle af de indsatsområder, der er at finde inde på Voresbæredygtighed.dk, hvor virksomheder kan skabe mere bæredygtighed. 

Her er der samlet en række indsatsområder, som jeres virksomhed kan sætte ind på og få realiseret - herunder Emballage og Engangsartikler. 

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)


Hvorfor er Emballage og Engangsartikler et bæredygtigt indsatsområde?

Emballage er vigtig for europæiske forbrugere.

En undersøgelse om bæredygtig emballage, gennemført af Coleman Parks Research i 2018, viser nemlig, at 75% af forbrugerne siger, at bæredygtig forsendelsesemballage har indflydelse på deres købsbeslutning.

Vi bruger utrolige mængder af emballage, fordi vi hver eneste dag sender og modtager produkter, der er pakket ind. Og det er ikke blevet mindre i takt med, at online salg er steget markant. 

Derfor giver det mening at tage stilling til, hvordan man som virksomhed arbejder med emballage. Både i forhold til det man selv er afsender på, og det man modtager fra egne leverandører. Altså, hvilke samarbejdspartnere har I, og hvilke ønsker har I til et mere bæredygtigt samarbejde?


Forbud mod engangsartikler

Engangsartikler og emballage til eksempelvis take-away og frokostordninger bruges i stor stil til events og møder, og det forårsager en stor miljøbelastning. Særligt når affaldet er af plastik, giver det udfordringer, fordi det ofte vil ende som mikroplastik, der i dag er et stort problem overalt i verden.

Det er så stort et problem, at Europaparlamentet har nedlagt forbud mod engangsplast i 2021. Ifølge den europæiske kommision er mere end 80% af havaffald plast. De produkter, der er omfattet af lovgivningen, udgør 70% af alt havaffald. På grund af den langsomme nedbrydning akkumuleres plastik i have, oceaner og på strande i EU og i resten af verdenen. Der findes plastrester i marine arter — såsom havskildpadder, sæler, hvaler og fugle, men også i fisk og skaldyr, og derved i vores fødekæde.

Forbuddet skal bidrage til et mål om, at indsamle 90% af alle plastflasker senest i 2029 af alle medlemslande i EU, og generelt en mere stringent anvendelse af princippet om, at forureneren betaler. (kilde: Europa-parlamentet)

Forbuddet omfatter følgende produkter: 

  • Engangsbestik af plastik (gafler, knive, skeer og spisepinde)
  • Plastiktallerkener til engangsbrug
  • Sugerør af plast
  • Vatpinde af plast
  • Ballonpinde af plast
  • Oxo-nedbrydeligt plast, fødevarebeholdere og ekspanderede polystyrenkopper


Hvordan kan jeres virksomhed bidrage?

Der findes efterhånden mange alternativer på markedet, der sikrer, at de anvendte materialer ikke behøver at være skadelige for naturen, når de smides ud igen. Det er opstået som følge af høj efterspørgsel og det nylige lovkrav fra EU. Det har givet gode muligheder for blomstrende iværksætteri og udforskning af alternative metoder til at begå sig med emballage og engangsartikler.

Typisk er tendensen at arbejde med bionedbrydelige eller biokompostérbare produkter, fordi de kan nedbrydes til vand, biomasse, CO2 eller metan i biologiske processer. Det er dog vigtigt at nævne, at forholdene skal være optimale for, at processen kan ske til fulde.

Arbejdet med Indsatsområdet Emballage og Engangsartikler kan startes allerede i dag ved at tage kontakt til nogle af de mest seriøse leverandører på området:

SwapCUP, KLS PurePrint A/S, Cirqle, Combitherm Consumer, Suztain A/S, Husum Water, Plant2Plast A/S, Greenway-Denmark, Takeawayemballage.dk, Coastgrass ApS, Re-Zip

Find mere inspiration til indsatsområder, leverandører og handlemuligheder på Voresbæredygtighed.dk.
Det er gratis at være medlem hos os.

Mere fra Marie

Marie Bergh Lødrup

Rådgiver

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere