23.05.2013  |  Klima, miljø og energi

Det Europæiske Råd bakker op om ambitiøs energipolitik

EU's ledere har netop givet klimakommissær Connie Hedegaard lov til at komme med et konkret forslag til indretning af den fælles klimapolitik for en tiårig periode efter 2020.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard er rigtig godt tilfreds med, at de europæiske stats- og regeringschefer står fast på at ville fortsætte den ambitiøse klima- og nergipolitk. Opbakningen til Connie Hedegaard betyder også, at de den europæiske klima- og energiindustri, som er afhængig af offentlig støtte, når kan se lidt lysere på fremtiden.

De europæiske stats- og regeringschefer har netop sendt et vigtigt signal om, at de står fast på at ville fortsætte den ambitiøse klima- og energipolitik, der er så vital for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i Europa, siger klima- og energi- og bygningsministeren i en pressemeddelelse.

Grønbogen er rammen
Stats- og regeringscheferne, der er samlet i Det Europæiske Råd, ser EU-Kommissionens grønbog som en ramme for klima- og energipolitikken for 2030. Næste skridt er, at Kommissionen inden årets udgang kommer med et konkret udspil, som Rådet skal drøfte. Samtidig har Det Europæiske Råd efterlyst investeringer i ny og intelligent energiinfrastruktur.

Martin Lidegaard siger i pressemeddelelsen:

”En række medlemslande har presset på for at få EU til at genoverveje den ambitiøse klima- og energipolitik. Det er glædeligt, at Det Europæiske Råd bakker op om den grønne energiomstilling, som EU har igangsat, netop fordi omstillingen er en motor for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne”, siger Martin Lidegaard.

Energieffektiviseringer kan vende priserne
Et andet solidt grønt aftryk er stats- og regeringschefernes anerkendelse af, at energieffektivisering kan yde et væsentligt bidrag til at vende den nuværende udvikling i energipriser og omkostningerne for vore virksomheder.

”Den danske regering arbejder for, at vi får faste mål for energieffektivisering. Det er den billigste måde at mindske belastningen på klimaet, og det er samtidig til gavn for konkurrenceevnen” siger Martin Lidegaard.

Det er vigtigt, at EU-Kommissionen har lovet at komme med et konkret udspil om en klima- og energipolitik frem mod 2030 allerede i år. Det gør det muligt at træffe beslutning, inden der skal vælges en ny Kommission og nye medlemmer til Europa-Parlamentet i 2014. Det udløser normalt en længere lovgivningspause.

-UB

Mere fra Ulla

Ulla Bechsgaard

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere