Indspark: Det grønne kapløb

af Kim Bisgaard

CEO at Culture & Business

Se profil  

I 1960’erne så vi, hvordan »rumkapløbet« medførte ufattelige investeringer (en milliard milliarder faktisk!) i en vision, og hvordan det kastede forskning, innovation og siden både kommercielle og godtgørende opfindelser og udviklinger af sig.

Under den kolde krig blev der ligeledes fokuseret og investeret ufattelige summer i »våbenkapløbet«. Og selv om det er et mindre godt formål, så viser det også, hvordan så stærkt et fokus kaster udvikling af sig. Fokusmetoden virker altså!

Jeg har derfor gået og tænkt på, hvor vildt og hvor frugtbart det ville være, hvis den samme investeringslyst og iver blev kanaliseret over i »det grønne kapløb«. Altså konkurrencen om, hvem der først og smartest kan knække koden på et mere bæredygtigt samfund - både erhvervsmæssigt, kulturelt og miljømæssigt.

De tidligere store »kapløb« viser os effekten af, at samfundets ressourcer via politik »på den store klinge« bliver kanaliseret over i noget, som man ønsker at være bedst til. I stedet for at flyve til andre planeter, kunne det vel også handle om, at redde den vi har?

I 2016 har de fleste forstået, at det er alvor. At omstillingen handler om andet og mere end global opvarmning og deraf stigende vandstande på lang sigt. Vi lever i et system, hvor vi bruger mere end vi skaber. Lige nu er 1,2 milliarder kinesere - plus en lang række andre folk og nationer - på vej fra meget lidt forbrug mod de samme levestandarder som os. Alle undersøgelser viser, at det kan kloden og mennesket ikke klare. Læg hertil, at befolkningstallet globalt stiger kraftigt, og at folk vil leve længere. Herudover er der stress- og depressionsepidemier i de højtudviklede samfund. Og bare i Europa dør næsten en halv million mennesker hvert år pga forurening i byerne fra transport - også selv om vi har alternativer til benzin- og dieseltransport.

På verdensplan dør cirka 6 millioner mennesker af luftforurening i øvrigt. 11 millioner dør af sult hvert år. Vi oplever i stigende grad infrastrukturelle udfordringer i langt de fleste store byer på verdensplan, hvor mennesker, og dermed virksomheder, familier og øvrige sociale sammenhænge, hver dag systematisk mister tid og dermed muligheder for at skabe værdi for hinanden. 

Havde verden været en virksomhed, var dette blevet stoppet for meget lang tid siden. Verden A/S ville ikke kunne acceptere en så stupid indretning af sin drift, når der findes nye og bedre løsninger. Det ville være for ineffektivt, for dårlig kvalitet og for dårlig og dyr en udnyttelse af ressourcer (som i øvrigt er begrænsede). Det ville ganske enkelt være bad business.

Nu er verden ikke er en virksomhed (og godt for det) men et fælles gode, som - så vidt vides - er fuldstændig unik i vores egn af universitet, så der er rigtig meget at passe på - både hinanden, de kommende generationer og vores fælles forudsætning: planeten og naturen. Den skulle jo gerne kunne klare 500 år mere.

Det virker umuligt at ændre alle samfundssystemerne med ét. Det samme gælder også for tendensen til nationernes (herunder virksomhedernes) overudnyttelse af ressourcer i et værditomt »vækstkapløb«. Derfor må vi undersøge, om der findes egenskaber i det nuværende system, som kan anvendes i sagens tjeneste. Derfor er ídeen om et kapløb oplagt.
De tidligere, nævnte kapløb handlede i udgangspunktet heller ikke om økonomisk fornuft men om herredømme og noget som kapitalismen virkelig forstår, nemlig ego, magt og præstation/erobring. Kunne man tage denne egenskab ved mennesket og dets organiseringer (f.eks. nationer og virksomheder) og bruge som drivkraft for en nødvendig bæredygtig omstilling?

Selv om nogen vil sige, at omstillingen er på vej, og at det sker gradvist, så tyder alt på, at det går for langsomt. Problemerne vokser hurtigere end løsningerne, så vi må være opfindsomme. Heldigvis er en del nationer, organisationer og ledere begyndt at vise tegn på lyst til et grønt kapløb.

Aftalen i Paris fortæller os noget, udmeldinger fra USA fortæller om »nye tider«, Tysklands energipolitik viser noget, Hollands forslag om forbud mod fossile brændstoffer fra 2025 siger noget, rækken af mere end 20 nationer, der har meldt ud at de inden 2025 vil være 100 procent selvforsynende med bæredygtig energi siger noget. Nu mangler vi bare bannerførere som annoncerer kapløbet og hjælper vores fælles fokus på rette vej.