Event

Det skal du vide om EU's taksonomi - Aarhus

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • BLOX, Indgang C, 3. sal, Bryghuspladsen 8, 1473 København K
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 18.04.2023
Start tidspunkt: 09:00
Sted: Aarhus
Tilmeld  

Hvad vil den nye EU-taksonomi for bæredygtig finansiering betyde for den danske byggebranche? Det belyser vi på dette seminar, der kombinerer oplæg og workshop omkring de nye krav til investeringer i nybyggeri og renoveringer med fokus på klima og CO2-forbrug. Du vil også blive klogere på, hvordan vi samtidigt sikrer, at der bliver bygget med den socialt bæredygtige dimension i tankerne. Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

EU er i øjeblikket drivkraft bag omfattende ny lovgivning på bæredygtighedsområdet. Det gælder både for finansielle aktiviteter, for rapportering og for rettidig omhu for sociale og grønne løsninger i virksomheders internationale værdikæder.

Der er nok at tage fat på med mange nye krav og løsninger at forholde sig til. På dette seminar sætter vi fokus på EU’s nye taksonomiforordning, som for første gang sætter en standard for, hvordan bæredygtige investeringer skal defineres og implementeres i alle finansielle aktiviteter på europæisk plan.

Forordningen kommer til at omfatte alle byggeriets aktører, lige fra bygherrer til materiale- og serviceleverandører, ligesom både renoveringer og nybyggeri er underlagt reglerne.

Så hvordan finder vi rundt i de mange regler, og samtidigt formår at udnytte potentialet i den nye regulering, så nye investeringer i bygge- og anlægsbranchen kommer både klimaet og økonomien til gavn?

På dagen får du blandt andet svar på, hvad den nye forordning betyder for den danske byggebranche som hele, hvordan regelsættet kan udnyttes som driver til et grønnere byggeri, samt hvordan danske virksomheder arbejder med de nye grønne standarder. Dagen giver desuden input til, hvordan vi samtidigt sikrer, at der bliver bygget med den socialt bæredygtige dimension i tankerne.

Seminaret udbydes i samarbejde med Bygherreforeningen.

Priser

- Medlemmer af FBSA eller Bygherreforeningen: 3200 kr.
- Ikke-medlemmer: 4800 kr.

Program

  • 09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
     
  • 09:30-09:45 Introduktion og velkomst – Hvorfor er taksonomien vigtig for byggeriet?
    Byggebranchen er en af Danmarks største industrier, og melder derfor også om udfordringer ift. prisstigninger, krig og materialemangel. Vi sætter byggeriet i perspektiv, og giver en indflyvning på, hvordan EU-taksonomien spiller en rolle i at skabe bæredygtige standarder på tværs af Europa, bl. a. for at takle nogle af de store, internationale udfordringer, vi som branche står overfor.
    Christina Schultz, sekretariatschef, FBSA
     
  • 09:45-10:15 Bæredygtighed i EU – kort fortalt
    EU’s Green Deal sætter rammerne for en række nye lovgivningsmæssige tiltag, som EU har sat i værk for at mindske greenwashing og fremme den miljømæssige og sociale bæredygtighed hos regionens virksomheder. Få en introduktion til, hvordan de forskellige elementer hænger sammen og påvirker hinanden.
    Helle Bergstrøm, director, ESG and Sustainability Services, Sustainable Business Solutions
     
  • 10:15-11:00 Introduktion til EU-taksonomien for miljømæssig bæredygtighed i byggeriet
    Taksonomien er et klassifikationssystem, der skal skabe et fælles sprog for bæredygtighed i Europa. Formålet med lovgivningen er at flytte kapitalstrømme mod bæredygtige investeringer i en række sektorer som i høj grad kan bidrage til at nå EU’s klimamål. Byggeriet er en af disse, hvor innovative løsninger byder på et stort potentiale for at bidrage til den grønne omstilling. Få en introduktion til lovgivningen, hvad den indeholder, og hvilke aktører, der er er påvirkede.
    Alexander Mollan Bohn Christensen, konsulent, Dansk Standard
     
  • 11:00-11:20 Pause
     
  • 11:20-12:05 Taksonomi i udbud – de lovgivningsmæssige effekter af bæredygtighed på dagsordenen
    Bæredygtighed er et relativt nyt koncept indenfor national og international lovgivning. Ofte kræver det stor faglighed og teknisk kunnen at forstå, hvordan man skal leve op til den nye lovgivning, når bygherrer skriver udbud. Få en introduktion til de vigtigste overvejelser, du som bygherre skal gøre dig i forhold til dine nye projekter.
    Svend Bjerregaard, partner, Holst Advokater
     
  • 12:05-13:00 Frokost
     
  • 13:00-13:45 Case: Hvad betyder taksonomien for bygherre i investorrollen?
    Oplæg og oplægsholder annonceres snarest.
     
  • 13:45-14:05 Kaffe og kage
     
  • 14:05-14:50 Case: Rådgiveren og taksonomien
    Oplæg annonceres snarest.
    Mette Skovbo Silbiger, Danish Energy Management
     
  • 14:50-15:35 Case: Taksonomien set i entreprenørens øjne
    Oplæg annonceres snarest.
     
  • 15:35-15:45 Afrunding og tak for i dag

Ret til ændringer forbeholdes.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere