Indspark: DI laver ikke skønmaleri

af Charlotte Rønhof

Underdirektør

Se profil  

Det er i virksomhedernes soleklare interesse at have den bredest mulige pipeline af dygtige og vedholdende toplederaspiranter uanset køn, etnicitet mv., og det er godt, at den danske lov har dette fokus i stedet for at starte forkert med kønskvoter for bestyrelserne.

Derfor glæder vi os også over, at stadig flere kvinder gør karriere og når frem til en lederpost, bliver direktør og får bestyrelsesansvar. Senest fremgik det i den nye undersøgelse fra Lederne, fra januar 2017, at der nu er fire kvinder ud af 10 blandt Ledernes yngre medlemmer. Der sker altså noget i pipelinen. Det er også helt samme indtryk, som kom frem i DI’s analyse fra januar 2017, hvor vi så på andelen af kvinder i toppen af den daglige ledelse (CEO og direktion) i alle de ca. 3.000 danske virksomheder med over 50 ansatte. Andelen af kvinder i CEO-poster er næsten fordoblet siden 2002 og udgjorde over 12 pct. i 2015. I ledelseslaget herunder er kvindernes andel af direktørposterne steget fra 14 pct. i 2002 til 21 pct. i 2015. Det er en tydelig, positiv udvikling, som man kun kan glæde sig over.

Når vi ser på bestyrelserne, så har Erhvervsstyrelsen for august 2016 fremlagt korrekte tal for andelen af kvinder, hvor også udenlandske kvindelige bestyrelsesmedlemmer tæller med som kvinder. Her ses, at andelen af kvinder i alle de 156 børsnoterede selskabers bestyrelser på kun fire år er steget fra godt 16 pct. i 2012 til godt 20 pct. i 2016.

Suzanne Moll problematiserer i sit indlæg DI’s analyse ved at nævne et lavt tal på 3,8 pct. kvinder ”blandt de absolutte topchefer”. Et godt bud må være, at Suzanne her refererer til andelen af kvinder blandt formændene for de bestyrelser, hvor der nu er kommet flere kvinder ind. Tallet er ikke prangende, men det er vel næppe en overraskelse, at det er lavere end andelen af kvinder i bestyrelserne.

Pointen er, at vi igen skal have fat i hele pipelinen og sikre, at kvinder tager skridtet videre fra dygtige medarbejdere til ledere, topledere, bestyrelsesmedlemmer og i sidste ende bestyrelsesformænd. Vi har omhyggeligt fremlagt tal for den positive udvikling igennem alle lag bortset fra formandsposterne, men meget taler for, at kvinderne med tiden også vil indtage formandsposterne.

Det helt centrale punkt i alt dette er, om pipelinen bliver bredere og stadig mere velsmurt. Efter snart 10 år viser erfaringerne fra Norge, at kvoter ikke medvirker til dette. I Danmark viser tallene en anden og meget mere positiv udvikling.

Vi er derfor 100 pct. enige med Suzanne Moll og KVINFO i, at kvoter ikke er vejen frem. Opmærksomheden skal flyttes fra bestyrelserne til pipelinen med fokus på at få stadig flere kvinder til at vælge uddannelse, som sigter mod privat beskæftigelse, at overlade mere barselsorlov og tids-ufleksible opgaver i hjemmet til deres partnere og efterstræbe en lederkarriere i den private sektor. Det håber vi, at KVINFO fremadrettet vil være med til at zoome ind på. Der er i hvert fald fra virksomhedernes side intet til hinder for, at endnu flere kvinder indtager direktions- og bestyrelseslokalerne, hvis de har lyst, kompetencer og kampgejst til det.