Event

Dialogmøde vedr. statusopgørelse af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder den 10. september 2021

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

virksomhedsadfaerd.dk

  • post@virksomhedsadfaerd.dk
  • +45 35 29 10 00
  • Langelinie Alle 17 2100 København Ø, Danmark
Se profil  
Type: Møde
Start dato: 10.09.2021
Start tidspunkt: 13:00
Sted: Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø
Tilmeld  

Mæglings- og Klageinstitutionen for Ansvarlig Virksomhedsadfærd (NCP Danmark) inviterer til dialogmøde om OECD’s høring i forbindelse med statusopgørelsen af OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder (OECD’s Retningslinjer).

OECD har udarbejdet et udkast til statusopgørelse af OECD’s Retningslinjer med henblik på at vurdere, om der er behov for en revision af retningslinjerne. Formålet med rapporten er at præsentere de centrale udviklingspunkter samt eventuelle mangler med retningslinjerne og NCP-systemet.

Læs statusrapporten af OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder

Det er vigtigt for NCP Danmark at fastholde en god dialog med danske interessenter om udviklingen på området for ansvarlig virksomhedsadfærd. NCP Danmark ønsker derfor at høre hvilke overvejelser I har i forhold til OECD’s Retningslinjers relevans og tilstrækkelighed.

NCP Danmark er det danske nationale kontaktpunkt for OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. NCP Danmark er nedsat ved lov og kan behandle klager om, hvorvidt danske virksomheder, offentlige myndigheder, private eller offentlige organisationer – og deres forretningsforbindelser – har udvist due diligence i relation til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Spørgsmål vedrørende dialogmødet kan rettes til NCP Danmarks sekretariat på post@virksomhedsadfaerd.dk.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere