Event

Diversitet i byggebranchen: Hvordan skaber vi bedre jobmuligheder for danskere med anden etnisk baggrund i byggeriet?

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • BLOX, Indgang C, 3. sal, Bryghuspladsen 8, 1473 København K
Se profil  
Type: Webinar
Start dato: 19.01.2021
Start tidspunkt: 15:30
Sted: Online via TEAMS
Tilmeld  

Den danske bygge- og anlægsbranche er på mange måder mangfoldig, men er udfordret når det kommer til inklusion i virksomhedskulturen. Etniske minoriteter bliver oftere fravalgt under rekruttering og oplever ofte diskrimination på arbejdspladsen. Flere undersøgelser viser, at diversitet er en stærk og sågar nødvendig komponent i at skabe udvikling og innovation i en verden i konstant forandring - både kønsmæssig og etnisk diversitet. Så for at få en byggebranche, der kan møde fremtidens udfordringer, skal der kigges aktivt på indsatsen for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

På tema-mødet sætter Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar sammen med IDA fokus på, hvordan vi skaber bedre arbejdsvilkår for etniske minoriteter i byggefagene, hvordan vi kan styrke diversiteten og dermed innovationen, så vi kan levere den nytænkning, der så kraftigt er brug for, bl.a. for at kunne sikre en grøn omstilling i byggeriet.

Program:

  • 15.30-15.40 Velkomst v/ Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar
    Christina Schultz, Sekretariatsleder, FBSA
  • 15.40-16.10 Udfordringer og muligheder for danskere med anden etnisk baggrund i erhvervslivet
    Jes Vissing Tiedemann, Direktør, Foreningen Nydansker
  • 16.10-16.30 Personlig historie om at være minoritet i byggebranchen
    Hassan Chaachouh, ingeniør, projektleder hos Lærernes Pension og medstifter af E2B – EngineerToBe
  • 16.30-16.55 Virksomhedscase
    Tina Gaardsøe Albrechtsen, Rambøll
  • 16.55-17.00 Tak for i dag
    Christina Schultz, Sekretariatsleder, FBSA

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere