Event

Diversity-konferencen 2021

PwC Danmark

www.pwc.dk

  • 3945 3945
  • Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Se profil  
Type: Konference
Start dato: 23.09.2021
Start tidspunkt: 08:00
Sted: Strandvejen 44, 2900 Hellerup
Tilmeld  

Kvindelige ledere i erhvervslivet: Hvad skal der til for at vende kurven?

De positive effekter af kønsdiversitet på ledelsesgangene er veldokumenterede. Alligevel kniber det stadig for mange virksomheder med at omsætte gode intentioner til konkrete handlinger, når det kommer til kønsdiversitet. Inden for ligestilling i lederstillinger ligger Danmark ifølge The Global Gender Gap Report 2021 nummer 101, hvilket er et fald på hele 48 pladser siden 2006. Og når det kommer til ligeløn, indtager Danmark en meget beskeden 52. plads. Men hvorfor går det den vej - og hvad kan vi gøre for at vende udviklingen? Fraværet af kvindelige ledere i dansk erhvervsliv er et tab af talent og konkurrenceevne.

På Diversity-konferencen 2021 kigger vi derfor nærmere på, hvordan vi sikrer større kønsdiversitet i ledelseslagene, og hvordan vi skaber bedre muligheder for denne og næste generation af talentfulde kvinder i erhvervslivet. Vi åbner for debatten, hvor danske topledere og politikere krydser klinger om aktuelle emner som måltal, øremærket barsel og ligeløn for at finde mulige løsninger på samfundets og erhvervslivets udfordringer for at opnå større diversitet.

Du kan se frem til en højaktuel formiddag med indlæg og debat med bl.a:

  • Claus V. Hemmingsen, bestyrelsesformand for Maersk Drilling, DFDS m.fl.
  • Pernille Erenbjerg, bestyrelsesformand for NENT Group og tidligere group CEO ved TDC
  • Heidi Bank, formand for Folketingets Ligestillingsudvalg (V)
  • Sisse Fjelsted Rasmussen, finansdirektør i Stark Group
  • Juliane Fjelsted Rasmussen, associate hos Boston Consulting Group
  • Susanne Stormer, partner i PwC.

Dagen faciliteres af Cecilie Beck fra TV2.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Målgruppe
Eventet er målrettet direktion, ledelse og bestyrelse i dansk erhvervsliv. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os retten til at fordele pladser efter målgruppen, så det udgør et bredt udsnit af dansk erhvervsliv - og ikke efter først-til-mølle.

Tilmeld dig fysisk eller via livestream
Du kan tilmelde dig Diversity-konferencen 2021 enten med fysisk deltagelse hos PwC eller online via livestreaming. Se tilmeldingslinks nedenfor.

Fysisk deltagelse - Livestream

Tags: PwC Danmark

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere