23.02.2022 | Klima, miljø og energi
Indspark: Drik jeres kaffe med grøn samvittighed
Har du og din virksomhed tænkt over, om man kunne gøre kaffeforbruget mere bæredygtigt? Det har vi. Udbuddet af kaffe har aldrig været større – faktisk så stort af det er den største fødevareindustri der findes. Læs mere om indsatsområdet herunder.
I disse uger sætter vi her på CSR.dk fokus på nogle af de indsatsområder, der er at finde inde på Voresbæredygtighed.dk, hvor virksomheder kan skabe mere bæredygtighed.
Her er der samlet en række indsatsområder, som jeres virksomhed kan sætte ind på og få realiseret - denne gang Kaffe.
Kaffe i tal
Udbuddet af kaffe har aldrig været større – faktisk så stort af det er den største fødevareindustri der findes.
På verdensplan bliver der drukket 2,25 milliarder kopper kaffe, og hele 45% af importen af kaffe står Europa for. I gennemsnit drikker danskerne 30.000 tons kaffe hvert år, svarende til over 5 milliarder kopper om året og altså omkring 4 kopper kaffe om dagen. Faktisk er Danmark det fjerde mest kaffedrikkende land i verden – kun overgået af Finland, Østrig og Sverige. (kilde: kaffeinfo.dk)
Kaffens klimapåvirkning
Masseproduktion af kaffe er hårdt for både klima, miljø og mennesker. Det udpiner jorden og rydder skov, og så får mange af de hårdtarbejdende kaffebønder kun en meget lav betaling, fordi mange mellemled ofte også skal tjene penge på kaffen. (kilde: csr.dk)
Flere og flere kaffe-virksomheder fokuserer dog på nye forretningsformer, hvor der samarbejdes direkte med kaffebønderne eller mindre sammenslutninger, som kaffebønderne indgår i.
Her er der fokus på en række forskellige sociale, miljømæssige og økonomiske kriterier med det formål at understøtte og styrke lokalsamfundene i forbindelse med kaffeproduktionen.
Det sikrer de lokale en langt bedre pris, som gør dem i stand til at investere i egen forretning, ansætte flere lokale og udvikle samt fagligt dygtiggøre sig inden for den bæredygtige produktion.
Når man køber kaffe med fokus på bæredygtighed, vil der selvfølgelig også ofte være fokus på bæredygtig emballagen for at gøre det så bæredygtigt som muligt, og er en del af den renæssance som kaffen har været igennem.
Engang bryggede vi primært filterkaffe, mens der er i dag er et utal af muligheder og kaffevarianter. Et øget udbud har gjort os endnu mere interesseret i kaffe og givet mange af os smag for mere. Derfor kommer kaffe i mange forskellige former - det kan fås som instant, kapsler, formalet eller som hele bønner til stempelkanden. Det har resulteret i innovative tilgange til kaffeproduktion hos flere danske leverandører.
Arbejdet med indsatsområdet Kaffe kan startes allerede i dag ved at tage kontakt til nogle af de mest seriøse leverandører på området:
ØNSK, La Cabra Coffee Roasters, Biokapslen, Slow Forest Coffee, Twisted Leaf, NGUVU, Betterbox, SwapCUP
Find mere inspiration til indsatsområder, leverandører og handlemuligheder på Voresbæredygtighed.dk.
Det er gratis at være medlem hos os.
Hverdagstip til genbrug af kaffe
Smid ikke jeres kaffegrums ud. Det kan nemlig genbruges. Ved at donere dit kaffegrums til virksomheder, som kan bruge det, kan I støtte op om miljøet. Disse virksomheder genbruger kaffegrums til alt fra notesbøger til urtepotter og dyrkning af østershatte. Undersøg om kaffegrums indsamles lokalt i jeres område for at undgå unødig transport.