Eco Expo Asia skal linke øst og vest
Miljømessen i Hong Kong er designet som et møde mellem øst og vest og mellem østlig og vestlig miljøteknologi.
Dansk eksport til Kina ligger under halvdelen af, hvad vores nabolande kan præstere og udgør kun to procent af den samlede danske eksport. Eco Axpo Asia, som afholdes i Hongkong fra den 26. - 29. oktober, byder på en chance for komme i kontakt med kinesiske myndighedsrepræsentanter og andre.
Messe Frankfurt og HKTDC (forening af producenter og leverandører i Kina og Hongkong) ser messen som et internationalt link mellem øst og vest samt en adgang til det kinesiske fastland og det asiatiske marked som helhed.
Derfor er messen tilrettelagt, så der er muligheder for både at handle og netværke med indflydelsesrige asiatiske policy makers fra såvel byer som provinser. Det sker med støtte fra The Environment Bureau og Hongkongs provinsregering.
Formålet med messen er at levere en professionel platform, som giver udstillere og eksperter lettere adgang til Kinas hurtigtvoksende marked for miljøteknologi, og omvendt giver de kinesiske udstillere adgang til det internationale marked.
Temaet for årets Eco Expo Asia er "Green Tech for a Low-carbon Economy". Temaet afspejler
virksomheders og regeringers behov for teknologier, som kan møde udfordringerne fra klimaforandringer og miljøproblemer.
Messen er inddelt i produkter og services inden for henholdsvis luftkvalitet, energieffektivitet & energi, Affaldshåndtering & genanvendelse samt miljøvenlige produkter.
I 2010 havde Eco Expo Asia 266 udstillere samt en lang række nationale pavilloner. Læs mere på:
http://www.hktdc.com/fair/ecoexpoasia-en/Eco-Expo-Asia-International-Tra...
-KPE