Event

Effektiv Strategisk Ledelse gennem Positiv Psykologi

CBS Executive Fonden

cbs-executive.dk

  • info@cbs-executive.dk
  • +45 38 15 60 00
  • Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 21.08.2023
Start tidspunkt: 09:00
Sted: CBS Campus, Dalgas Have, 2000 Frederiksberg
Tilmeld  

Værktøjer og metoder til strategisk ledelse, så præstationer og arbejdsglæde kan gå hånd i hånd

MEDARBEJDERE MED PSYKOLOGISK KAPITAL
Bliv klogere på, hvordan du udvikler dit mindset til at tænke strategisk ud fra en ressourcetilgang med fokus på, hvad der styrker, motiverer og inspirerer medarbejderne. Få indsigt i de forskningsbaserede teorier bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet.

Du forlader kurset med beriget bevidsthed om egne styrker samt med værktøjer og metoder til strategisk ledelse, der skaber afsæt for øget produktivitet og mærk- og målbart øger medarbejdertilfredshed og -engagement. Kurset sætter en ny dagsorden for effektiv strategisk ledelse gennem fokus på psykologi og værdiskabelse (herunder selvfølgelig for kunderne/klienterne/brugerne/borgerne/aftagerne).

Kurset blev i august 2022 evalueret til 4,6 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.

Er du interesseret i dette kursus, kunne følgende kursus også være relevant for dig: Agilitet, Innovation og Forretningsudvikling

INDHOLD I FORLØBET
Positiv psykologi er et radikalt alternativ eller tiltrængt supplement til de traditionelle strategiske udviklingstiltag i virksomheder, som sker på baggrund af definerede problemer, svagheder eller trusler.

Ensidigt fokus på de tekniske og rationelle løsninger medfører ofte skjulte omkostninger i form af svækkelse af motivation, innovation, medarbejdertilfredshed, engagement og tillid, der uhyggeligt nemt kan overgå gevinsterne ved rationaliseringen.

På kurset kommer du til at arbejde målrettet med at analysere din egen strategiske ledelse og opjustere psykologisk kapital i dit eget ansvarsområde.

Kurset har fem overordnede temaer:

  • Positiv psykologi som samlebetegnelse og værktøjskasse for den nye psykologi, som ikke handler om (bagudrettet) lindring af lidelse, men om hvordan vi fremadrettet kan blive stærkere og stærkere
  • PERMA-ledelse (Structure in Fives in a completely new way)
  • Udvikling af psykologisk kapital – begrundet håb, optimisme, selvopfattet kompetence og mental robusthed/ukuelighed – som er positivt korreleret med stort set alt, hvad vi gerne vil have ud af anstrengelserne
  • Effektiv strategisk ledelse på baggrund af indsigt i den allerede pågående konstruktionskamp
  • Omsætning af nyeste viden til praksis i kraft af minutkorte værktøjer (!)

Du får viden, værktøjer og målrettet vejledning fra to særdeles rutinerede undervisere og besøg af reflekterende praktikere, der giver inspirerende eksempler fra egen indsats.

DET FÅR DU
Kurset giver dig:

  • Overblik med hensyn til skiftet fra strategi 1.0 (plan) over strategi 2.0 (proces) til strategi 3.0 (symbol)
  • Indblik i teorierne bag positiv psykologi, psykologisk kapital, selvregulering og agilitet
  • Træning i at tænke strategisk udvikling ud fra en ressourcetilgang med fokus på psykologisk kapital og tre grundlæggende behov som metaværdier (værdibaseret ledelse 3.0)
  • Afprøvning af mange nye psykologiske teknikker, der fx ansporer til optimistisk forklaringsstil og til at trække på styrker, rollemodeller og succeshistorier i tillidsfulde kollektive læreprocesser
  • Kendskab til metoden Strategic Doing: ny agil metode til løbende tværorganisatorisk udvikling, implementering og opdatering af strategi på månedlige workshops af 2-3 timers varighed
  • Masser af refleksion. Fx handling giver forvandling; men mening og identitetsprojektet for hver enkelt skal betænkes, når du vil have flere medarbejdere, der ikke er fodslæbende, men selv rykker frem og tager ansvar
  • Indsigt i opgøret med Performance Management som tungt apparat og indvielse i praktisk overkommelige alternativer, hvor du lærer at fokusere på støttende, opmuntrende og anerkendende feedback
  • En online videnskabelig styrketest (inkl. 50 siders personlig rapport) som afdækker dine fem signaturstyrker mv.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere