22.03.2019  |  Samfund

Indspark: En aktivistisk skattepolitik er afgørende for Verdensmålene

Danske virksomheder har faktisk en god mulighed for at spille en aktivistisk rolle i bekæmpelsen af aggressiv skattetænkning. Det var en af konklusionerne på Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars konference om Tax Governance og Ansvarlig Skattepraksis.

Danske virksomheder har faktisk en god mulighed for at spille en aktivistisk rolle i bekæmpelsen af aggressiv skattetænkning. Det var en af konklusionerne på Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars konference om Tax Governance og Ansvarlig Skattepraksis, som blev afholdt 20. marts med deltagelse af 70 virksomheder, institutionelle investorer, NGO’er og rådgivere.

Selvom mange store danske virksomheder har udvalgt sig et eller flere Verdensmål overser de ofte det vigtigste. Nemlig Verdensmål nummer 16 om ”stærke og ansvarlige institutioner på alle niveauer,” der er helt afgørende for mange af de andre Verdensmål. Det gælder også i forhold til bekæmpelse af skattely og sikring af finansiering af basale velfærdsydelser særligt i tredjeverdenslandene.

FN’s 17 Verdensmål adresserer ikke direkte fair skattebetalinger. Alligevel anser flere investorer og virksomheder det som helt afgørende, at verdenssamfundet finder frem til fælles regler og også selv melder sig aktivt ind i kampen mod aggressiv skatteplanlægning.

På konferencen fik deltagerne præsenteret nye initiativer i en global lovmæssig kontekst, en række store erhvervsvirksomheders bud på skattepolitikker samt investorers og NGO’ers syn på, hvordan skattepolitikker kan og skal indrettes. Generelt var der enighed om, at danske virksomheder og investorer i international sammenhæng står stærkt, når det angår tax governance.

Det er en position, der potentielt kan benyttes til at udøve en mere aktivistisk skattedagsorden. Især var det bemærkelsesværdigt, at FN’s Verdensmål flere gange blev fremhævet som en afgørende ramme omkring ansvarlig skattepraksis. Både FLSmidth, PBU og Mellemfolkeligt Samvirke tilkendegav, at hvis Verdensmålene for alvor skal indfries kræver det en aktiv stillingtagen og en næsten aktivistisk skatteprofil.

Det gælder ikke kun i forhold til egen skattepolitik. Men især også som frontløbere i den globale kamp mod aggressiv skatteplanlægning, hvis Verdensmålene for alvor skal løbes i gang. En af udfordringerne, der blev fremhævet, var, at selvom mange store danske virksomheder er godt i gang med at indarbejde Verdensmålene i forretningen, har kun meget få besluttet sig for at fokusere på Verdensmål #16 om ”retssikkerhed og ansvarlige institutioner på alle niveauer.”

De virksomheder, der arbejder med Verdensmålene, har typisk udvalgt en række mål, der direkte adresserer forretningsmodellen. Novo Nordisk har for eksempel valgt at fokusere på Verdensmål #3, 11, 13 og 17. Mærsk prioriterer Verdensmål #8, 9, 13 og 17. FLSmidth har besluttet sig for mål #6 og 13. Mens Danish Crown i sin nye bæredygtige strategi har udvalgt ni Verdensmål. Ikke ret mange steder er mål #16 fremhævet.

For at komme aggressiv skatteplanlægning til livs kræves det, at internationale organer som f.eks. OECD og EU finder fælles fodslag om hvilke kriterier og rapporteringer som gælder. Som det kan læses på Økonomisk Ugrevs Samfundansvar finder flere danske investorer EU’s netop opdaterede sortliste over skattelylande mangelfuld og underlagt ugennemsigtige beslutningsprocesser.

Både PBU og Nordea gav på konferencen desuden udtryk for, at det kan være meget svært at få dokumenteret multinationale selskabers skattebetalinger, ligesom det også kom frem, at kritisable skatteforhold endnu ikke har medført konkrete eksklusioner blandt investorerne. På konferencen blev det også diskuteret, hvordan virksomheder, som opererer uden for OECD-lande, kan komme i dialog med lokale myndigheder. Det er i mange tilfælde meget svært, og skattemyndighederne er i flere lande slet ikke parate, villige eller har ressourcer til at tale med internationale virksomheder.

Flere af FN’s verdensmål er helt afhængige af skattebetalinger. Det drejer sig bl.a. om de Verdensmål, der fokuserer på bedre uddannelse og sundhed for befolkningerne. Men også klimaindsats, styrket infrastruktur, bekæmpelse af fattigdom og sikring af rettigheder kræver stærke offentlige institutioner. Og her spiller fair skattebetalinger og lige regler en central rolle for overhovedet at løfte tredjeverdenslande op på et niveau, der giver dem muligheder for at give et stærkt modspil til aggressiv skatteplanlægning.

Danske virksomheder har en enestående rolle i at pensionere sig som aktivistiser i den globale kamp mod aggressiv skattetænkning. Økonomisk Ugebrev bringer i april den årlige rating af danske top 100 selskabers skatterapporteringer. Sidste års rating kan ses her.

Mere fra Joachim

Joachim Kattrup

Journalist/Redaktør

Joachim Kattrup: f. 1969. Uddannet Cand. Merc. (filosofi), CBS Journalist på Økonomisk Ugebrev siden 2012. Fagspecialer: IT og forretningssystemer, CFO og økonomi. Samfundsansvar og CSR. ESG og ansvarlige investeringer.

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere