06.07.2020  |  Klima, miljø og energi

En dyne med kugler og CSR? Et featureindslag om Protac

Indhold fra partner Hvad er dette?

Måske tænker du, at Protac kugledynen® ikke har særligt meget med CSR at gøre, men der tager du fejl. I denne blog kan du læse mere om, hvordan virksomheden har styrket sin CSR-profil, ved at tilbyde sine kunder bedre søvn.

Protac blev lanceret i 1994, med et formål om at øge livskvaliteten for psykiatriske patienter i Risskov. Den filosofi holder de fortsat fast i, mens de har udvidet deres kundekreds til at private forbrugere, som nu også kan få glæde af deres produkter. Vi har talt med Rikke Haarup, som er Marketingansvarlig i Protac, for at få indblik i koblingen mellem Protac Kugledynen® og CSR.

Protacs kerneforretning handler om social ansvarlighed. De udvikler selv deres produkter fra start til slut, for at sikre produkter af høj kvalitet og ligeledes sikre at sikkerhedsmæssige krav lokalt og internationalt overholdes. Mange mennesker lider af kroniske søvnforstyrrelser, som påvirker det fysiske og psykiske helbred. Protacs mission er at forbedre livskvaliteten og øge velvære hos deres kunder gennem bedre søvn og mental ro. Protac Kugledynen®, som de producerer, er nemlig sansestimulerende og bidrager til at brugerne opnår en dybere søvn. Hertil forklarer Protac: ”Vi driver en social ansvarlig virksomhed, der udvikler og producerer sansestimulerende produkter ud fra sanseintegrationsteori og professionel erfaring inden for ergoterapi. Brugen af vores produkter højner livskvaliteten for brugerne.”

Et andet perspektiv på bæredygtighed

Protac er en interessant case, fordi CSR-snakken ofte handler om grøn omstilling og hvordan man kan mindske ens virksomheds klimaaftryk. Hos Protac er CSR synonymt med et ønske om at forbedre livsvilkår hos udsatte befolkningsgrupper, og skabe mere velvære i deres tilværelse. Sundhed, trivsel og bæredygtig produktion udgør derfor nøgleordene i Protacs værdigrundlag.

Vejen mod et bæredygtigt og socialt ansvarligt verdenssamfund handler på mange måder om at handle i fællesskab. I Respaunce er vi stolte af at have et samarbejde med en socialt ansvarlig virksomhed som Protac, der arbejder med at fremme livsvilkår gennem produkter af høj og bæredygtig kvalitet. Rikke fra Protac forklarer, hvordan samarbejdet med os i Respaunce, har givet dem ”fantastisk support i forhold til at sætte ord på CSR-arbejdet”. Det er blevet tydeligt, at en stor del af deres forretning i virkeligheden drejer sig om bæredygtig udvikling. Protac beskriver Respaunce som en ”uundværlig sparringspartner” i deres CSR-arbejde, som i høj grad har været med til at bane vejen for Protacs initiativer i relation til både Verdensmålene og UN Globalt Compact. I Respaunce vil vi gerne være mere end et bæredygtighedsværktøj. Vi er jeres sparringspartner og hjælper jer i mål med at strukturere og skabe overblik over jeres CSR-indsats.

Mere fra Respaunce

Respaunce

http://www.respaunce.com/

Respaunce er et brugervenligt sustainability management tool, der hurtigt og effektivt giver dig overblik over virksomhedens CSR-områder, laver online ledelsesrapportering, sikrer opfyldelsen af mål på fokusområder og genererer en automatisk CSR-årsrapportering til udgivelse på virksomhedens website. Respaunce sikrer, at virksomheden lever op til UN Global…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere