16.03.2021  |  Klima, miljø og energi

Indspark: En overset ressource?

FN’s 17 verdensmål har virkelig sat gang i virksomheder kloden over. Nu skal der for alvor ydes en indsats for et bedre klima. Men har vi overset noget?

Mange virksomheder gør en stor indsats for at reducere deres aftryk. Derfor er mange indsatser koncentreret om Co2-udslip, færre kørte kilometer eller reduktion i anvendelsen af emballage. Alle initiativer, der er berettigede og gode. Men man kan godt få det indtryk, at FN’s Verdensmål nummer 3 er lidt overset.

Verdensmål nummer 3 handler om sundhed og trivsel. Ingen sunde mennesker - ingen produktivitet. Derfor skal virksomheder i dag også beskytte deres medarbejdere, så de kan have et langt og godt arbejdsliv.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Et af midlerne er at informere om type 2-diabetes og de risici, der er forbundet med sygdommen. Så kan man selv være med til at forebygge, at man får sygdommen.

Og det er der mange, der gør. Mindst en kvart million danskere har allerede i dag fået diagnosen type 2-diabetes, og sygdommen er i kraftig vækst, ikke kun i Danmark, men over hele kloden. Alene i Danmark er antallet af mennesker med type 2-diabetes tredoblet siden 1996 og tallet stiger stadig.

Bekæmper man overvægt og fremmer fysisk aktivitet og sund kost, forebygger man ikke bare type 2-diabetes , man er samtidig med til at bekæmpe  hjerte-kar-sygdomme og nogle former for kræft.

En af nøglefaktorerne i forebyggelsen af type 2-diabetes er motion, og det harmonerer dårligt med, at manges arbejdsliv er præget af stillesiddende arbejde. Vi får ikke rørt os tilstrækkeligt i løbet af dagen – og for de fleste af os slet ikke i løbet af en arbejdsdag.

Vi skal finde løsninger sammen!

Diabetes i Danmark

Der er i Danmark mindst 280.000 danskere som har diabetes (heraf 252.000 med type 2-diabetes, svarende til ca. 80%)

Type 1-diabetes udgør ca. 10 %, Type 1½-diabetes udgør ca. 10 %

• Antallet af mennesker med type 2-diabetes er tredoblet siden 1996 og stiger fortsat.

76.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes

360.000 danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes (prædiabetes)

• Antallet af danskere med type 2-diabetes er stærkt stigende og vil stige i årene fremover.

• Hver dag får 43 danskere konstateret diabetes.

Mere fra Kim

Kim Thines

Erhvervsansvarlig, CSR & Partnerskaber

Jeg har siden 2014 været Erhvervsansvarlig i Diabetesforeningen - herunder CSR-partnerskaber. Mine primære opgaver er at etablere kontakt og drifte de  partnerskaber  vi har med virksomheder. Det omfatter marketing og kommunikation. I praksis arbejder jeg med stort set alle discipliner på området. B-t-B, B-t-C, analyser, afd…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere