16.01.2019  |  Klima, miljø og energi

Et politisk flertal garanterer grønne taxitilladelser

De danske vognmænd er sikret 300 taxitilladelser til el- og brintbiler over de næste to år via en aftale, som et bredt politisk flertal står bag. Tiltaget modtages positivt af branchen og Det Økologiske Råd.

Hvis de danske vognmænd ønsker at investere i el- og brinttaxier over de næste to år, så er der hjælp at hente fra Christiansborg. Et politisk flertal bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF har nemlig aftalt at øremærke 300 tilladelser til grønne vogne, skriver altinget.dk.

Læs også: Kinesisk megaby har elektrificeret hele sin busflåde

”Taxier kører ofte der, hvor der bor mange mennesker, som kan blive generet af luftforureningen. Det er derfor naturligt, at taxierhvervet går foran i bestræbelserne for et grønnere Danmark. Det vil vi gerne understøtte med denne aftale, som er et skridt på vejen mod en grønnere taxiflåde”, siger transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA).

Tiltaget er en del af regeringens klima- og luftudspil. Og indeholder blandt andet mulighed for parkeringsreservation til de grønne taxaer, så de kommer for resten i køen i for eksempel lufthavnene. Meningen er, at forbrugerne skal have lettere ved at vælge bæredygtigt.

Branchen er glade for tiltaget
Det nye lovforslag forventes at træde i kræft den 1. juli. Vognmændene kan dermed allerede ansøge om de første 100 tilladelser i sidste halvdel af 2019 og de resterende 200 i 2020.

”Det er rigtig fint, at Folketinget giver dem, der gerne vil gå foran på den grønne dagsorden nogle fordele. Det er en god måde at belønne dem, der går i front med ny teknologi”, siger Trine Wollenberg fra Dansk PersonTransport.

Læs også: E.ON og Dansk Taxi Råd: Eltaxier er et af de mest effektive tiltag i den grønne omstilling

Også Det Økologiske Råd glæde sig over aftalen:

”Vi har længe arbejdet på at hjælpe taxibranchen over i nogle grønne biler, og det er meget positivt, at Folketinget nu også bakker op om arbejdet for en grøn omstilling i taxibranchen”, siger transportpolitisk medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd, Kathrine Fjendbo Jørgensen.

- SDN

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere