Event

Event: Samtale med forfatterne til bogen ’Klimaklar Virksomhed’

Plastindustrien

plast.dk/

  • pd@plast.dk
  • 3330 8630
  • Vesterbrogade 1E, 3. 1620 København V, Danmark
Se profil  
Type: Webinar
Start dato: 06.05.2021
Start tidspunkt: 13:30
Sted: Online
Tilmeld  

Hvordan kommer din virksomhed med på klimatoget? Det spørger Plastindustrien forfatterne Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund om den 6. maj. Deltagelse er gratis.

Anders N. Magelund og Anna F. Schefte har skrevet bogen 'Klimaklar Virksomhed'. Den 6. maj udfolder de bogens budskaber.

Den nye bog ’Klimaklar Virksomhed’ er skrevet for at hjælpe virksomheder med at forstå de strategiske og praktiske aspekter af klimaomstillingen.

Bag bogen står de to forfattere Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund, og dem har vi inviteret til et digitalt event den 6. maj kl. 13.30-14.15.

Her vil Plastindustriens kommunikationschef Lars Hall Bæk Farsøe interviewe forfatterne om, hvordan virksomheder mere konkret kan gribe mulighederne ved klimaomstilling.

Han fortæller:

- Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund har skrevet en meget inspirerende bog, hvor der bl.a. er fokus på plast, klimarapportering og cirkulære løsninger. Bogens budskaber vil vi gerne have udbredt til danske virksomheder, og derfor håber jeg på stor tilslutning til arrangementet.

Undervejs vil der være mulighed for deltagerne at stille spørgsmål til forfatterne.

Bagom ’Klimaklar Virksomhed’

Bogen gør det nemt og overskueligt for læserne at navigere i kompleksiteten og få greb om de nødvendige skridt på vejen til en succesfuld klimaomstilling − hvad enten du til daglig sidder som leder, ejer, bestyrelsesmedlem, medarbejder eller kommende medarbejder.

Blandt de casevirksomheder der fremhæves i bogen er eksempelvis Plus Pack, Carlsberg, Danish Crown og Palsgaard.

Anna Fenger Schefte har været journalist og redaktør i mere end ti år og arbejdet på Mandag Morgen og Sustainia - med erhverv, klima og bæredygtighed som primære stofområder.

Anders Nolting Magelund har arbejdet som forskningschef i den bæredygtige tænketank Sustainia med mange publikationer og artikler om klima og bæredygtighed bag sig.

Sammen har Anna og Anders også skrevet bøgerne “Klimaguiden” (Politikens Forlag) og børnebogen “Den Store Klimabog” (Politikens Forlag).

Tilmelding:

Arrangementet er åbent, og det er gratis at deltage.

Tilmelding sker via Plastindustriens hjemmeside.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere