Jobopslag

EY søger erfaren Manager til Climate Change and Sustainability Services, København

EY

www.ey.com/dk

  • carina.ohm@dk.ey.com
  • +45 2529 6519
  • Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg
Se profil  
Stilling: Sustainability manager
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 25.09.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 10.09.2019
Søg job  

Brænder du for sustainability/CSR og virksomheders rolle i at skabe en mere bæredygtig verden? Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af vores team, som arbejder med at rådgive virksomheder om deres arbejde med sustainability.

Jobbet

Vores team vokser kraftigt, og vi søger derfor en dygtig og dedikeret Manager, som kan være med til at drive salg og leverancer i Climate Change and Sustainability Services (CCaSS) i København.

Vores team leverer forskellige typer af specialiserede Sustainability services til både danske og globale virksomheder inden for alle brancher. Vi er et team på 5 fuldtidskonsulenter og to studentermedhjælpere i København, og er derudover en del af et nordisk team på ca. 30 konsulenter og et globalt netværk bestående af mere end 1000 sustainability konsulenter og specialister. 

I samarbejde med engagerede og dygtige kolleger får du mulighed for at videreudvikle vores kundebase og serviceydelser, og sikre at vores rådgivning hele tiden bygger på den nyeste viden og best practice.

Du vil blive fagligt, professionelt og personligt udfordret, og blive en del af et specialiseret og engageret team, som har ambition om at være i front på sustainability-området.

Dine ansvarsområder

Den rette kandidat vil selvstændigt skulle drive salg og pipeline. Endvidere vil du få ansvaret for at lede projekter og for at sikre at vores at vores services og leverancer bygger på høj faglighed og kvalitet.

CCaSS’ services i Danmark omfatter blandt andet: 

  • Udarbejdelse af væsentligheds- og risikoanalyser og sustainability-strategier for virksomheder.
  • Rapportering om sustainability, herunder integreret rapportering og rapportering om klima og miljø.
  • Verifikation af virksomheders sustainability-rapporter og ikke-finansielle data, og udarbejdelse af virksomheders CO2 regnskab. 
  • ESG due diligence i forbindelse med køb og salg af virksomheder samt generel integrering af ESG i investeringsbeslutninger.
  • Klima-scenarieanalyser og assistance til at implementere TCFD.
  • Assistance relateret til ansvarlig leverandørstyring, herunder udvikling af risikovurderinger, audits af leverandører mv. 
  • Beregning og rapportering om virksomheders samfundsmæssige påvirkning og bidrag.

Succeskriterier

Som Manager i CCaSS vil du arbejde med både større og mindre virksomheder inden for alle brancher og på tværs af vores tjenesteydelser. Endvidere forventer vi at: 

  • Du selvstændigt kan drive salg af vores services. 
  • Du selvstændigt kan drive projekter og sikre at vores leverancer bygger på den højeste kvalitet, samt opbygge og vedligeholde gode kunderelationer.
  • Du i høj grad kan bidrage til at videreudvikle vores metoder og udbud af services, og sikre at vi altid har indarbejdet den nyeste viden og best practice.   

Dine vigtigste kvalifikationer

Det er afgørende, at du brænder for forretningsdrevet sustainability/CSR. Derudover forestiller vi os at: 

  • Du har en relevant kandidatuddannelse og 5-8 års erfaring med Sustainability, enten som konsulent eller fra en privat virksomhed. Det er en fordel, hvis du har konsulenterfaring. 
  • Erfaring med bæredygtighedsanalyser, klimascenarier, miljøledelse og klimaregnskab, menneskerettigheder, ansvarlige investeringer og/eller bæredygtighed i værdikæder.
  • Har en ”proven track record” i at drive salg og styre projekter, og kan vise nogle konkrete resultater på området. 
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale er endvidere en forudsætning for jobbet

Ideelt set forestiller vi os også 

  • At du har en stærk forretningsforståelse, og kan sætte dig ind i virksomheders problemstillinger og virkelighed, og har en stor personlig interesse og passion for virksomheders arbejde med sustainability. 
  • At du er god til at opbygge netværk og relationer

Det vi søger

Som person er du kendetegnet ved, at du:

  • Er proaktiv, effektiv og resultatorienteret
  • Har stærke analytiske færdigheder og en struktureret tilgang til problemløsning
  • Er udadvendt og god til at bygge relationer 

At arbejde hos EY

Vi er højt kvalificerede inden for vores respektive områder og har en høj faglig standard. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag.

Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et miljø, hvor der både er fokus på høj kvalitet og på fællesskab, og hvor faglig udvikling er i centrum. 

Om EY

EY er en af verdens førende firmaer inden for revision, skat, transaktioner og rådgivning. Vi hjælper virksomheder, organisationer og offentlige institutioner over hele verden.

Vi tilbyder vores medarbejdere alsidige karrieremuligheder og en stejl læringskurve, og vi tror på, at mangfoldighed gør os stærkere. Building a better working world er EY’s globale purpose og et fundament og en drivkraft i alt, hvad vi gør – for vores kunder, medarbejdere og omverdenen.

Du kan være med til at gøre en forskel og sætte dit aftryk ved at levere services af højeste kvalitet.

Ansøg nu

Har du det vi leder efter og har du lyst til at blive vores nye kollega, vil vi gerne høre fra dig. 

Send din ansøgning inkl. CV samt eksamenspapirer online. Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Liza Zozula Jensen på e-mail: Liza.z.Jensen@dk.ey.com

– Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfristen: 25. september 2019.

Tags: EY

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere