22.06.2015  |  Supply chain

Få styr på børnearbejde i familielandbrug

En ny håndbog udgivet af FNs fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, vil gerne hjælpe projektmagere i udviklingslande med at få styr på børnearbejde i landbrugsprojekter, især når det drejer sig om familielandbrug.

Ifølge FAO har der i de seneste år været stigende fokus på indsatsen mod børnearbejde i produktionen af eksportafgrøder som f.eks. kakao, kaffe og bomuld. Men børns rolle i familielandbrug er stadig uafklaret og ubehandlet.

På verdenplan arbejder mange børn i landbrugssektoren. Det er i sig selv ikke noget problem, ofte kan det give børnene viden og færdigheder, som de kan nyde godt af senere. Men for omkring 100 millioner børn bliver arbejdet en forhindring for at de kan gå i skole eller de udfører farligt, helbredsskadeligt arbejde.

Læs også: Indisk arbejdsreform åbner op for mere børnearbejde

Udviklingsprojekter i landbrugssektoren har jævnligt den utilsigtede virkning, at børn inddrages yderligere i arbejdet på familiens landbrug, når produktionskapaciteten som følge af projektet forbedres og behovet for arbejdskraft stiger.

Den nye håndbog kan hjælpe projektansvarlige med at holde øje med og modvirke at deres projekter har uheldige konksekvenser for børn. Det understreges at indsatsen over for børnearbejde skal tage hensyn til den enkelte families forhold og lokale forhold. Samtidig fremhæves metoder til at beskytte børnene mod farlige arbejdsforhold og sikre deres skolegang.  

Download håndbogen: The Handbook for Monitoring and Evaluation of Child Labour in Agriculture (PDF, 118 sider).

-EHS

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere