26.07.2011  |  Supply chain

Indspark: Fagfolk skriver: Ansvarlig leverandørstyring – en saga blot?

Indhold fra partner Hvad er dette?

Ansvarlig leverandørstyring kritiseres af flere for at være en uoverkommelig opgave, der både er for dyr og for ineffektiv. I stedet hævder kritikerne, at vi bør fokusere på kapacitetsopbygning af myndigheder i risikolande, således at de bliver bedre i stand til at håndhæve lokal miljø- og arbejdsmiljølovgivning, anti-korruption m.v. Forfatterne af denne artikel mener, at det er proportionsforvrængning, der fjerner fokus fra sagens virkelige kerne – leverandørernes udfordringer og CSR-forståelse.

Det er svært at være uenig i, at myndighederne i lande med store CSR-udfordringer ofte mangler kapacitet til at håndhæve lovgivningen samt vejlede og rådgive lokale virksomheder, som vi for eksempel gør i Danmark inden for arbejdsmiljøområdet. Men hvis vi som ansvarlige, danske virksomheder fjerner fokus fra leverandørerne til fordel for kapacitetsopbygning af lokale myndigheder og institutioner, får vi de næste årtier svært ved at leve op til internationale forpligtelser om anstændig og etisk ansvarlig virksomhedsdrift.

Top-down eller bottom up?
I de fleste af de lande, hvor der er store CSR-udfordringer, er det ikke mangelfuld miljø- og arbejdsmiljølovgivning, der er det største problem. Lovene bygger typisk på internationale standarder samt de love, der forefindes på området i vestlige lande. Problemet er derfor snarere, at myndighederne ikke håndhæver lovgivningen, eller at den direkte modarbejdes af korruption. En CSR-indsats, der fokuserer på kapacitetsopbygning af myndigheder giver således god mening. Men samtidig er det vigtigt at erkende, at kapacitetsopbygning af myndigheder er en `top-down´ tilgang, der ikke forsvarer at vende fokus væk fra leverandørens perspektiv. Hvis en etisk forsvarlig virksomhedspraksis er målet, må det første skridt på vejen være at sikre, at leverandøren magter at realisere en sådan virksomhedspraksis. Det gør mange små og mellemstore leverandører i CSR-risikolande bare ikke. Og det er netop den type leverandører, som mange danske og andre vestlige aftagere benytter sig af. Vil man forholde sig til problemstillingen, kræver det indsigt i de typiske udfordringer.

Manglende kapacitet hos leverandører i risikolande
På trods af en stigende tendens til, at leverandører i CSR-risikolande styrker deres CSR-performance, har mange leverandører stadig svært ved at sikre rimelige standarder indenfor arbejdstagerforhold og miljøbeskyttelse. Og selvom man skal passe på med at generalisere på tværs af sektorer og lande, så kan der alligevel fremhæves nogle typiske tendenser, når man ser nærmere på leverandørernes konkrete udfordringer.

For det første kan leverandørerne mangle den grundlæggende forståelse, at CSR kan være en gevinst for virksomheden. Mange leverandørers kendskab til CSR stammer fra en uhensigtsmæssig tilgang til ansvarlig leverandørstyring, hvor leverandørernes vestlige aftagere har stillet krav og kontrolleret, men ikke haft forståelse for leverandørens situation og business case. Vores erfaring i Håndværksrådet – som understøttes af flere internationale studier – er, at ensidige krav og monitorering har haft begrænset indvirkning på leverandørens CSR-performance, og ofte opfattes som en klods om benet, der ikke giver mening i leverandørens verden. Derfor kan man blandt mange leverandører opleve en modvilje mod CSR, som er essentiel at overkomme, hvis leverandøren skal forbedre sin CSR-performance.

For det andet mangler mange leverandører indsigt i, hvordan CSR kobles strategisk til virksomhedens kerneforretningsområde. Når CSR-ledelsessystemer introduceres vil det typisk smitte af på eksisterende ledelsessystemer, eksempelvis indenfor human ressource management, miljøledelse og sikkerhed og sundhed. Hvis CSR-tiltag målrettes virksomhedens forretningsmodel og sammentænkes med produktivitetsmæssige flaskehalse og udfordringer, kan det resultere i store effektiviseringer. De klassiske lavthængende frugter hænger ofte endnu lavere i virksomheder i CSR risikolande: energibesparelser, genanvendelse, ressource- og procesoptimering, færre sygedage og tilfredse medarbejdere, som beholder deres job igennem længere tid, således at der spares ressourcer på rekruttering og indkøring af nye medarbejdere, for blot at nævne et par stykker. I processen med CSR-implementering opnår leverandøren således typisk også en sundere forretning. Som sidegevinst får leverandøren oven i købet en stærkere markedsføringsposition over for vestlige købere, hvor især de store indkøbere er meget CSR-fokuserede. Alt dette kræver dog kendskab til at koble strategisk CSR til forretningsudvikling samt kendskab til ekstern CSR-kommunikation, hvilket typisk ikke er en spidskompetence for mange leverandører i risikolande.

For det tredje ses det ofte, at små og mellemstore leverandører mangler kendskab til de praktiske ledelsesmæssige værktøjer, der skal strukturere den løbende CSR-ledelse og sikre en høj CSR-performance. For at arbejde målrettet med CSR-implemetering og -ledelse skal der laves risikovurderinger og gap-analyser, der kan fokusere indsatsen, hvor den giver mest mening. Der skal opstilles key performance indikatorer, og der skal løbende måles, evalueres og justeres på indsatsen. For simple problemstillinger kan det være en overskuelig proces, men det kræver trods alt at man er trænet i tilgangen. Derudover kræves viden om relevant national og international lovgivning samt retningslinjer for CSR. Men denne viden er langt fra altid til stede.

Det er således vigtigt at anerkende leverandørernes kapacitetsmæssige udfordringer, når man som virksomhed vil forholde sig til etiske udfordringer i sin leverandørkæde. Og udfordringerne understreger nødvendigheden af at bevare leverandøren i fokus og ikke fokusere ensidigt på kapacitetsopbygning af myndigheder.

En sund forretning
Vi ved, at kapacitetsopbygning af ens leverandører kan være en stor mundfuld for mange virksomheder – især de små og mellemstore. Men vores arbejde med en lang række virksomheder viser også, at det kan lade sig gøre, hvis strategi og metode er tæt knyttet til virksomhedernes unikke udfordringer og forretningsmodel.

Og der er ingen tvivl om at leverandører – også i et forretningsmæssigt perspektiv – bliver mere kompetente og stabile samarbejdspartnere, når man investerer i deres kapacitetsopbygning indenfor strategisk CSR. Derfor giver det god mening for aftagervirksomheder, at indtænke det i CSR-strategien. Samtidig er det et naturligt skridt videre fra den screening og monitorering mange aftagervirksomheder foretager af deres leverandører med hensyn til CSR. Og det kan netop være dét skridt, der skal til, for at opnå reelle CSR-forbedringer. Yderligere vidner det om en virksomhed, der tager sit samfundsansvar seriøst, med dertilhørende risikominimering og imagepleje. Man må på den baggrund spørge sig selv, om det giver mening i den virkelige verden at fjerne fokus fra leverandørerne til fordel for en top-down tilgang, der fokuserer på myndigheder. Det mener vi ikke.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere