04.01.2010  |  Strategi & ledelse

Indspark: Fagfolk skriver: Fra tanke til handling - og hvilken handling?

Selvom klimaet aldrig har været en permanent størrelse og gennem årtusinder har forandret sig kraftigt uden menneskets hjælp, kan vi ikke løbe fra ansvaret for en del af de klimaforandringer, vi er vidne til nu. Men hvad skal vi som mennesker og ansvarlige virksomheder konkret gøre for at håndtere den massive stigning i CO2-udledninger, der er taget til år efter år siden den industrielle revolution?

Den samlede globale CO2-udledning er fortsat stigende. Især menneskelige aktiviteter har fået CO2- udledningerne til at stige til vejrs. En stigning som særligt stammer fra eksplosive vækstøkonomier som Indien og Kina og skovrydninger i tropiske lande. Og med de følgende kritiske klimaforandringer er naturen nu blevet en interessent på lige linje med forbrugeren, samfundet og medarbejderen – og bæredygtighed dermed et uundgåeligt krav. Et krav til alle virksomheder uanset sektor og placering på kloden; et krav, som over for nogle virksomheder er eksplicit og over for andre mere implicit via forventninger til virksomhedens samfundsansvar.

Hvad, hvor og hvordan?
Rigtig mange virksomheder står derfor i den situation, at de gerne vil handle og bidrage seriøst og målrettet med en reduktionsindsats. Men de er tvivl om, hvad de konkret skal gøre, hvilken indsats de skal vælge, hvad der skal prioriteres, og hvordan de skal komme i gang.

Lytter man til omverdenen, mener mange, at indsatsen skal ske via virksomhedens produkter, og at disse bør påføres produktdeklarationer. Andre taler om virksomhedens ansvar inden for egne aktiviteter, og andre igen taler om at stille krav til leverandører. Samtidig er det naturligvis afgørende for virksomheden, at den benytter ressourcer og midler til at opnå en reduktionsindsats, så klimaarbejdet også kommer virksomheden og dens forretning til gode. Dette kan enten være gennem en bedre bundlinje pga. associerede besparelser eller en bedre toplinje, fordi virksomheden opleves som samfundsansvarlig og dermed attraktiv for dens interessenter, herunder kunder, medarbejdere, långivere, aktionærer og samarbejdspartnere.

Virksomheden må altså i praksis vælge, hvordan den kan opnå en win-win-situation på kort og/eller langt sigt, så både virksomheden og klimaet bliver vindere. Dette valg indebærer mange overvejelser og delvalg, og det er derfor hensigtsmæssigt at undersøge, hvilke anerkendte internationale standarder, der kan hjælpe virksomheden og understøtte dens praktiske arbejde med en forretningsdrevet klimaindsats.

Der kommer flere og flere værktøjer til, som vil gøre det lettere for virksomheden at systematisere dens indsats. Et anvendeligt internationalt værktøj er the Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen), som understøtter virksomheder i at forstå, kvantificere og rapportere om deres CO2-udledning. Læs mere på: http://www.ghgprotocol.org/.

Fokus
Når virksomheden vælger sin CO2-indsats, er det som nævnt vigtigt at gøre sig klart, om man vælger enten en tilgang, der fokuserer på virksomheden/koncernen (corporate carbon footprint), eller en produktorienteret tilgang (product carbon footprint), samt ikke mindst hvor langt man vil gå værdikæden. Valget er vigtigt for at kunne arbejde fokuseret med reduktion af CO2-udledninger og gøre det i et forretningsmæssigt perspektiv.

Virksomhedstilgangen
Ved at vælge den virksomhedsorienterede tilgang fokuseres på CO2-udledninger, der stammer direkte eller indirekte fra virksomhedens virke.

Virksomhedstilgangen arbejder med tre områder, såkaldte scopes, som virksomheden kan strukturere sin fokusering på i arbejdet med at reducere sine CO2-udledninger, og hvis spændvidde udvides afhængigt af virksomhedens ambitionsniveau.

  • Scope 1 omfatter de CO2-udledninger, der kommer fra virksomhedens egne aktiver og bygninger. Det vil sige, CO2-udledninger fra egen skorsten, egne biler, egne produktionsanlæg mv.
  • Scope 2 vedrører det energiforbrug, som virksomheden køber sig til, såsom fjernvarme, elektricitet og opvarmning fra fællesnet.
  • Scope 3 omfatter aktiviteter i virksomhedens eksterne miljø, som virksomheden gør brug af og derved bidrager til CO2-udledninger fra. Det kan være outsourcede aktiviteter eller udledninger fra transport af virksomhedens produkter, fra medarbejdernes flyrejser eller erhvervsmæssig kørsel i egne biler, togrejser mv. Det kan også være aktiviteter i leverandørkæden eller fremadrettet ved bortskaffelse af produkter og lignende.


Produkttilgangen
Vælger virksomheden en produkttilgang, fokuseres på produktets CO2-udledning i hele dets livscyklus med henblik på at vælge teknologier og produkter, der sikrer, at ressourceforbrug og klima-/miljøbelastning hos underleverandører og hos kunder – fra råvare til slutprodukt – minimeres.

Produkttilgangen er netop af den grund omfattende og kompleks, da det ikke er tilstrækkeligt kun at fokusere på at optimere et led i værdikæden – hele produktets liv fra vugge til krav skal undersøges og kvantificeres for påvirkninger og effekter på miljøet/klimaet. Produkttilgangen skaber de største resultater af de to tilgange, men der mangler i langt de fleste sektorer standarder på området. Derudover er det i realiteten først, når alle virksomheder i produktets værdikæde har opgjort deres udledninger i scope 1, 2 og 3 vedrørende aktiviteter, der bidrager til produktet og dets distribution, at det kan lade sig gøre at udarbejde en korrekt deklaration af produktets fulde CO2-udledning?

Da produkttilgangen er kompleks, vælger et stigende antal virksomheder i praksis at fokusere deres arbejde og indsats på udvalgte dele i værdikæden. Eksempler på områder, der kan fokuseres på, er:


  • Virksomhedens råmaterialer: ”Low-carbon”-leverandører favoriseres.
  • Fremstillingsprocessen hos underleverandører: Der stilles interne krav om fremstillingsteknologier og -processer samt anvendelse af vedvarende energi.
  • Produktets emballage: Emballering af produktet ændres for at give et effektivt bidrag til CO2-reduktionen.
  • Distributionskanalerne: Energi- og transportomkostninger reduceres med valg af nye transportmetoder og/eller ved at favorisere lokale leverandører og produkter.
  • Brug af produkt: Hvis den største samfundsmæssige effekt er at finde i den måde, hvorpå virksomhedens produkt anvendes - rettes fokus mod kundeinformation om klimaeffektiv anvendelse af produktet.
  • End of life: Fokus er på at sikre en genanvendelse af produktet eller genbrug af produktets elementer samt understøtte, at dette sker.


Fej for egen dør først
Skal virksomheden først til at i gang med at arbejde med klima, er virksomhedstilgangen at foretrække, før man eventuelt går videre til en produktorienteret tilgang. Virksomhedstilgangen er også betydeligt mere overkommelig, og samtidig er det vigtigt at drage erfaringer fra eget klimaarbejde, inden der stilles krav i leverandørkæden. Har virksomheden i en årrække har arbejdet målrettet med egen klimaindsats, vil det alt andet lige være nemmere på troværdig vis at overbevise og sælge budskabet om en aktiv klimaindsats videre i leverandørkæden.

Valget er ikke afgørende for at bidrage med en indsats
Uafhængigt, af hvordan COP 15 slutter, er en aktiv klimaindsats lig med god fornuft for både klimaet og virksomhedens forretningsmæssige udvikling.

For bæredygtighed er ikke et modefænomen, men et vilkår. Hvis man vil have en virksomhed om 50 år, bliver man nødt til at inddrage naturen som et grundvilkår for at kunne drive virksomhed. Hvad enten det er med fokus direkte på produktet eller virksomhedens bidrag - ethvert bidrag gør en forskel.

Mere fra Birgitte

Birgitte Mogensen

Professionel CSR bestyrelsesmedlem

IdagFormand for CSR - udvalget i FSR - danske revisorer.Professionel bestyrelsesmedlem med en baggrund som statsautoriseret revisor.Indehaver af virksomheden www.boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, der favner relevant bæredygtighed & CSR ansvar til gavn for den forretningsmæssige værdiskabelseErfaring20+ års erfaring som partner og statsautoriser…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere