25.09.2012  |  Strategi & ledelse

Indspark: Fagfolk skriver: Mål værdien af NGO-partnerskaber

Kan det betale sig? Hvad kommer der egentlig ud af vores bidrag? Det er et spørgsmål, som både virksomheder og NGO’er stiller sig selv ved indgåelse af partnerskaber. Denne artikel giver en indføring i, hvordan man kan måle værdien af sociale partnerskaber ved brug af en femtrinsmodel.

Virksomheders formål med at indgå sociale partnerskaber er ikke at være sociale. Derfor er der et naturligt behov for at ”retfærdiggøre” det ressourceforbrug, virksomheden har, når den indgår partnerskab med en ngo om løsning af samfundsmæssige udfordringer – hvad enten det handler om at få hjemløse tilbage til samfundet eller installere brønde til sikring af rent drikkevand i afrikanske landsbyer.

Begge parter, både den private virksomhed og ngo’en, har en stor interesse i at skabe gennemsigtighed i forhold til, hvad der reelt kommer ud af de ressourcer, som bruges i partnerskabet.

Den værdi, der kommer ud af partnerskaber, kan være vanskelig at måle – især hvis målemetoderne ikke er aftalt ved opstart af samarbejdet.

Værdiansættelse af partnerskaber
Værdiansættelse af partnerskaber kan ske ved anvendelse af femtrinsmodellen, der indeholder et ”input”-trin og fire ”output”-trin. Det er ikke en forudsætning, at alle fire ”output”-trin anvendes. Det er op til partnerne at beslutte. Og denne beslutning træffes forlods med inddragelse af disse overvejelser:

Drivkræfterne

  • Regeringens nye handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 har ansvarlig vækst som hovedessens, og et af de tiltag, der skal drive den ansvarlige vækst, er partnerskaber. Dette inkluderer også partnerskaber mellem erhvervslivet og forskellige sociale aktører (ngo’er).
  • Den internationale konference Partnership 2012, som blev afholdt på CBS i juni havde ligeledes fokus på nødvendigheden af og behovet for at indgå partnerskaber om løsning af de aktuelle globale sociale udfordringer.
  •  Mange virksomheder har i deres CSR-politik medtaget en hensigtserklæring om at bidrage til en mere bæredygtig udvikling, men ofte kan virksomheden ikke føre intentionen ud i livet på egen hånd. Der er behov for indgåelse af samarbejder.
  • Drivkræfterne er til stede og understøttes også. For at drivkræfterne bliver vedvarende, er det afgørende, at værdien af et samarbejde kan måles. Der ses en øget professionalisering af partnerskaber mellem private

Overvejelse 1: Sted og målgruppe
Hvor skal effekten slå igennem? Og over for hvilken målgruppe eller problematik? Er det et samarbejde, der har fokus på sociale udfordringer i et lokalt område? Eller på naturvidenskabelige problematikker, der har effekt på regioner eller globalt?

Det afgørende for samarbejdets målbare succes er, at det aftales, inden for hvilke grænser målingen skal foretages – omend der kan være en positiv og afledt effekt, som ikke omfattes, fordi målinger derved bliver for komplekse og dermed også relativt dyre at gennemføre.

Overvejelse 2: Tidshorisonten
Med hvilken tidshorisont skal effekten af samarbejdet måles? På kort sigt et til tre år, på mellemlang sigt tre til fem år, på længere sigt fem til ti år eller på langt sigt år over ti år? De fleste samarbejder formodes at favne en periode på op til maksimalt fem år.

Metoden præsenteres i nedenstående med et eksempel.

Input
De ressourcer (arbejdstimer, penge, materialer, ydelser mv.), der skydes ind i samarbejdet. Det kan f.eks. være et tømrerfirma, der stiller ”tre mand til rådighed i 20 dage i 2012” og ”én mand i 15 dage i 2014” for at hjælpe en ngo, der arbejder med at forbedre lokalbefolkningens boligstandard i en konkret landsby i et tredjeverdensland.

Output
De målbare resultater set i forhold til den fastsatte indsats. I tilfældet med tømrerfirmaet kan output være, at X antal familier via de tre mænds tilstedeværelse har kunnet bygge/ombygge huse, der kan modstå regn af en vis styrke uden at styrte sammen. Det konkrete output er X antal huse, der er bygget/ombygget i 2012 og 2013.

Outcome
Den umiddelbare samfundsmæssige effekt af det opnåede ”output”.  I 2014 besøger tømrerfirmaet igen landsbyen og observerer, hvor mange huse der har modstået ødelæggelse i regnperioder og vejleder lokalbefolkningen om vedligeholdelse, hvor der er sket skader, som kan medføre sammenstyrtning i de kommende regnperioder, og dermed hvorledes befolkningen skal vedligeholde husene mere permanent. Værdiansættelsen af outcome er en sandsynlighed/forskelsberegning af, hvor mange huse der ikke er ødelagt i perioden fra 2012 til 2014, og dermed det antal mennesker, der ikke har mistet eller fået beskadigelser på deres hus.

Impact
Hvilken indflydelse har ”outcome” på de nære omgivelser. De nære omgivelser i eksemplet er de familier, der bebor husene. Indflydelsen er igen en sandsynlighed for/forskelsberegning af, hvilken økonomisk værdi det har haft for familierne, at der ikke skulle bruges tid eller penge på genopbygning, og at de ikke har mistet anden indkomst eller afgrøder, der på grund af byggeri ikke kunne passes.  

Value
Det sidste trin er, som ringe i vandet, den øgede samfundsmæssige værdi af de fire forrige trin. Oftest er opgørelse heraf et statistisk skøn, især hvis tidshorisonten er kort eller mellemlang. I eksemplet kan værdien konkretiseres via parametre som samfundsøkonomiske lokale/regionale offentlige besparelser til understøttelse af genhusning og til nødvendig support til berørte familier, bevarelse af produktion og børns skolegang mv.

Den kvantificerbare værdi, et socialt partnerskab tilfører samfundsmæssigt, er afhængigt af partnernes valg af afgrænsning i opgørelsen og især tidshorisonten. I nogle partnerskaber er den samfundsmæssige værdi afgørende for kvantificeringen, i andre tilfælde er eksempler på typer af værdi, illustreret som cases, tilstrækkelige.

Fleksibel model
Femtrinsmodellen er en fleksibel model. Det er partnerne, der selv afgør, hvor mange trin der skal måles på. Oftest vil det være virksomheden, som i sin organisation har de nødvendige kompetencer til at stå for målinger og beregninger med assistance fra ngo’en.

Et partnerskabs succes afhænger af, om det kan ses, at samarbejdet gjorde/gør en forskel. Derfor er værdiansættelse af sociale partnerskaber vigtig – og dertil er femtrinsmodellen velegnet.

Mere fra Birgitte

Birgitte Mogensen

Professionel CSR bestyrelsesmedlem

IdagFormand for CSR - udvalget i FSR - danske revisorer.Professionel bestyrelsesmedlem med en baggrund som statsautoriseret revisor.Indehaver af virksomheden www.boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, der favner relevant bæredygtighed & CSR ansvar til gavn for den forretningsmæssige værdiskabelseErfaring20+ års erfaring som partner og statsautoriser…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere