14.02.2011  |  Strategi & ledelse

Indspark: Fagfolk skriver: Strammere krav til CSR-rapportering

Danske virksomheder er i gang med at gøre status – og udarbejde deres årsregnskab for 2010. Mange virksomheder skal for anden gang redegøre for deres samfundsansvar/CSR. Og så afsløres det, om CSR er forretningsdrevet og forankret i virksomheden – eller om der skal ledes efter, hvad man kan skrive om. I denne klumme gives der en briefing vedrørende lovkravet om at redegøre for virksomhedens samfundsansvar i årsregnskabet. Og regelsættet er strammet op for 2010-rapporteringen i forhold til sidste års regelsæt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udsendte i december 2010 en kort vejledning med titlen: ”Sådan skal lovkrav om rapportering af samfundsansvar efterleves”. Heri præciseres det, at formalia ved rapportering om samfundsansvar i henhold til årsregnskabslovens paragraf 99 a skal overholdes. Det vil sige, at en virksomhed med formulerede politikker for samfundsansvar skal beskrive, hvad politikkerne indeholder, og hvorledes de i praksis omsættes til handlinger, samt hvad virksomheden har opnået i regnskabsåret som følge af arbejdet med samfundsansvar, inklusive eventuelle forventninger til fremtiden. Der skal være en rød tråd mellem de tre dimensioner: politik, handling og resultat. Og dette gælder for hver politik, som virksomheden finder relevant og væsentlig for ”dens forretning og for dens samfundsansvar”, og dermed bidrag til en bæredygtig samfundsudvikling. Præciseringen i vejledningen skyldes, at formalia ikke blev overholdt i 2010, hvor virksomhederne skulle rapportere om deres samfundsansvar for første gang i forbindelse med deres årsregnskabsrapportering.

Gennemsigtighed
Ambitionsniveauet for samfundsansvar/CSR er meget forskelligt i de virksomheder, som har pligt til at redegøre derfor. Og dette er helt o.k. Det eneste, som loven kræver, er, at virksomhederne giver den eksterne regnskabslæser et gennemsigtigt billede af, om og i givet fald ud fra hvilke politikker virksomheden ledes med fokus på samfundsansvar/CSR, hvordan dette udmøntes i praksis, og hvad der opnås derved.

For nogle regnskabslæsere er det vigtigste, at der opnås forretningsmæssige resultater, og at CSR-handlinger kan ses direkte på virksomhedens bund- eller vækstlinje. For andre regnskabslæsere er det mest afgørende, at ledelsen har formuleret politikker, der understøtter et konkret ledelses- og medarbejderfokus på udvalgte bæredygtighedsemner. Visse regnskabslæsere har blikket rettet mod virksomhedens aktiviteter i lande, hvor denne har samhandel, leverandører mv., og hvor samfundsbidraget er rettet mod bekæmpelse af korruption. Andre regnskabslæsere søger at få indsigt i, hvorledes virksomheden arbejder med arbejdsmiljøet på sine danske arbejdspladser. De fleste regnskabslæserne har fokus på virksomhedens håndtering af påvirkninger på det eksterne miljø, så som luftforurening, forbrug af begrænsede ressourcer, biodiversitet, og især hvorledes virksomheden inddrager miljøudfordringerne i produkt og forretningsudviklingen. Men andre regnskabslæsere er ikke interesseret i virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Derfor er det vigtigste, at virksomheden tænker på samspillet mellem, hvem deres regnskab skrives til, og hvad virksomhedens arbejde med samfundsansvar reelt er. At lede og søge efter noget at skrive for blot at kunne skrive noget, det giver ingen mening. Og loven siger jo blot, at virksomheden skal være gennemsigtig og fortælle, hvad dens ambitionsniveau er.

Fra æg til høne eller omvendt
Et stigende antal virksomheder vælger hønen først. Tilslutter sig principper - især FN’s ti principper for en bæredygtig udvikling (UN:Global Compact) - og med afsæt i principperne udformer de konkrete politikker for deres samfundsansvar. Og dernæst mål og konkretisering af forventninger til resultater af deres CSR-arbejde.

Andre virksomheder har det bedre med at starte med ægget. At sætte sig konkrete, målbare mål og dernæst samle disse ”i en kurv”, som samlet i sin helhed kan formuleres til politikker. Det ene er ikke bedre, end det andet. Virksomheden skal blot holde sig for øje, at det drejer sig om at arbejde forretningsmæssigt med samfundsansvar – og at det skal være med konsistens og for at skabe en større langsigtet værdi af virksomheden.

Køreplanen primo 2011
Men nu er det primo 2011, og mange virksomheder spørger sig selv: Hvad er det nu lige, vi skal gøre for at overholde paragraf 99 a i årsregnskabsloven?

I henhold til paragraf 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar - Lov nr. 1403 af 27. september 2008 | Bekendtgørelse nr. 761 af 20. juli 209 om offentliggørelse af redegørelse for samfundsansvar | Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af maj 2009 | Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning: ”Sådan skal lovkrav om rapportering efterleves” af december 2010.

De virksomheder, som er omfattet af kravet om en redegørelse for samfundsansvar, er virksomheder, omfattet af regnskabsklasse C og D.

Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, skal dette oplyses i ledelsesberetningen.

Læs mere I den trykte udgave af CSR.

www.csr.dk/kommunikation

Mere fra Birgitte

Birgitte Mogensen

Professionel CSR bestyrelsesmedlem

IdagFormand for CSR - udvalget i FSR - danske revisorer.Professionel bestyrelsesmedlem med en baggrund som statsautoriseret revisor.Indehaver af virksomheden www.boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, der favner relevant bæredygtighed & CSR ansvar til gavn for den forretningsmæssige værdiskabelseErfaring20+ års erfaring som partner og statsautoriser…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere