Indspark: Virksomheder bør opbygge kapacitet i menneske-rettigheder

I sidste uge afholdt FN i Geneve sit tredje, og mest succesrige, årlige forum om menneskerettigheder og erhverv. Hovedformålet for forummet var at gøre status på, hvordan det står til med virksomheders implementering af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, som blev udviklet af FN’s særlige repræsentant Harvardprofessor John Ruggie og enstemmigt vedtaget i 2011.

Læs også: Pas på faldgruberne ved kommunikation om respekten for menneskerettighederne

Både virksomheder, NGO’er og politiske institutioner var repræsenteret for at give deres bidrag til diskussionen om, hvem der skal tage de første skridt mod at implementere retningslinjerne, der definerer virksomheders respekt for menneskerettighederne. Svaret var enstemmigt. Det skal virksomhederne med deres respektive ledelsesmedlemmer samt bestyrelserne. Blandt virksomhedsrepræsentanterne var der en fælles forståelse af, at respekt for menneskerettighederne kun kan være til fordel for en virksomhed. 

Respekt for menneskerettigheder giver fordele
Phil Chamberlain, Head of External Stakeholder Engagement hos C&A, udtalte denne holdning meget klart, da han sagde: ”Companies benefit from respect for human rights”. 

Dog måtte han hurtigt indskyde, at ”benefit” ikke alene skulle tolkes som et højere tal på bundlinjen. Nej, respekten for menneskerettigheder er en minimumsforventning til alle virksomheder, ikke på grund af “businesscasen”, men fordi det er deres fundamentale ansvar at sikre menneskers værdighed.

Alt for længe har det udelukkende været “businesscasen”, som har drevet virksomhedernes beslutningsgrundlag for ansvarlig produktion, leverandørstyring og rekruttering, og med dét øjemed er respekten for menneskers værdighed ikke nogen selvfølgelighed.

FN's Global Compact
Respekten for menneskerettigheder blev første gang, officielt, sat på dagsordenen i 2000 med etableringen af FN’s Global Compact. Her kunne virksomheder frivilligt tilkendegive, at de ville respektere menneskerettighederne, men FN’s Global Compact gav ikke nogen opskrift på, hvordan dette skulle gøres i en virksomhed.

Denne opskrift kom først i 2011, med vedtagelsen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Retningslinjerne angiver det minimum af ingredienser, der skal være til stede ved enhver opskrift på at respektere menneskerettighederne. Således forventes det af alle virksomheder i verden, uanset hvor de opererer, jævnligt at gennemføre en ”menneskerettigheds due diligence”. En “menneskerettigheds due diligence” kan koges helt ned til at: identificere mulig og aktuel negativ indflydelse på alle menneskerettighederne, forebygge og afbøde dem, måle indsatsens effektivitet og kommunikere om den. 

Én global standard
FN’s retningslinjer har nu fastsat minimumsstandarden for enhver virksomheds arbejde med CSR; en systematisering af, hvordan virksomheder kan respektere menneskerettighederne enkelt og genkendeligt. Retningslinjerne gør, at det bliver nemmere og mere økonomisk for virksomheder at demonstrere samfundsansvarlighed, eftersom virksomheder nu har én opskrift og én global standard at tage i brug, frem for selv at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang. Styrken ved standarden er, at den er global og generisk – om end temmelig klar og enkel. Den kan derfor bruges af alle brancher, organisationsformer og virksomhedstyper. Selv de finansielle institutioner kan nu se en fordel ved at have én standard som målestok, eksempelvis for deres ansvarlige investeringer.

Session om eksportkreditfonde
Danmark stak dog ud som et ledende eksempel på forummet i Geneve ved en særlig session om eksportkreditfonde, som danske Eksport Kredit Fonden (EKF) og Global CSR tog initiativ til. EKF viste, hvordan FN’s retningslinjer kan anvendes i praksis. Det var tydeligt, at panelet med deltagelse af EKF’s søsterorganisation fra Norge, kritiske NGO-repræsentanter fra ECA Watch, oprindelige folk i Brasilien samt publikum blev imponeret over EKF’s indsats.  

Eksportkreditfonde ligger et sted mellem stat og virksomhed. Danmark er blandt de 25 lande, der enten har vedtaget eller er i gang med at udvikle en national handlingsplan for implementeringen af FN’s retningslinjer blandt deres virksomheder. Der er derfor et politisk ønske om at fremme brugen af FN’s retningslinjer som en fælles standard for samfundsansvar i erhvervslivet.

Opbyg kapacitet i menneskerettigheder
Udfordringen lyder nu, som det blev fremlagt under sessionen af the Economist Group ”Corporate Respect for Human Rights”, at virksomheder fortsat mangler kapaciteten og redskaberne til at implementere retningslinjerne i praksis. Derfor er træning og øget kapacitetsudvikling i menneskerettigheder det næste skridt, som virksomheder skal tage for at klæde sig selv på til at respektere menneskerettighederne og dermed blive samfundsansvarlige.

For, som the Economist Group regnede sig frem til, mener 85 procent af befolkningen, at respekt for menneskerettighederne er væsentligt for virksomheder. Forventningerne til virksomheders samfundsansvar vil derfor kun blive større.

Læs også: Ny handlingsplan om menneskerettigheder for dansk erhvervsliv

Opfordringen til virksomhederne på forummet var derfor entydig: Opbyg jeres kapacitet i menneskerettigheder, og kom i gang med jeres implementering af FN’s retningslinjer! Som Ruggie beskrev det i sin afslutningstale, så er implementeringen af FN’s retningslinjer som en flodbølge, der langsomt, men sikkert, bygger sig op – indtil den når sit fulde potentiale og skyller respekt for menneskerettigheder ind over det globale erhvervsliv.