03.08.2015  |  Kommunikation

FN-lande er enige om bæredygtighedsmål

De 193 FN-lande er blevet enige om en ny plan for bæredygtig udvikling på verdensplan, der blandt andet skal afskaffe ekstrem fattigdom og bekæmpe klimaforandringerne.

FN’s 193 medlemslande blev søndag enige om nye bæredygtige udviklingsmål, der skal realiseres i de kommende 15 år. Det skriver Reuters ifølge dr.dk.

Læs også: EU vil have højere priser på CO2-kvoter

I alt er der tale om 17 nye mål, der blandt andet skal afskaffe sult og ekstrem fattigdom, bekæmpe klimaforandringerne og mindske ulighed på nationalt og internationalt plan. Målene har været til forhandling i flere uger, og derfor udløste det også klapsalver, da aftalen endelig faldt på plads.

Selvom der nu er enighed omkring indholdet af de nye mål, er der stadig et stort arbejde forude. For ifølge Susana Malcorra, kabinetschef for FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kræver det både hårdt arbejde og mange penge at indfri de 17 mål.

”Alene omfanget, dybden og kompleksiteten af denne dagsorden udfordrer os alle”, siger Susana Malcorra ifølge Reuters. 

Hvis målene skal realiseres vil det nemlig koste mellem 3.300 og 4.500 milliarder dollar om året, hvilket omtrent svarer til USA’s statsbudget for 2016. Rammerne for finansiering blev vedtaget i juli.

Læs også: Verden er endnu langt fra at nå FN’s klimamål

I slutningen af september skal verdens ledere mødes for at vedtage den nye dagsorden. 

-SSM

Mere fra Sarah

Sarah Stendorff Meier

Redaktionsassistent

Uddannelse: Bachelor i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet 2012-2015. Kandidatstuderende i journalistik og kommunikation ved Roskilde Universitet. Fokusområder: socialstof, arbejdsmiljø, installationsbranchen og festivaler. 

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere