Fonde kortlægger graden af ansvar i investeringer

Velux Fonden har formuleret en helt ny strategi for fondens investeringer. Målet er, at ingen af Fondenes investeringer kun er begrundet i afkastmæssige årsager, men også lever op til mindst et af flere niveauer af samfundsansvar, skriver ESG.ugebrev.dk

Direktør Ane Hendriksen i Villum Fonden og Velux Fonden.

Velux og Villum Fondene har som konsekvens af det øgede fokus på samfundsansvar og etiske investeringer formuleret en helt ny strategi for ansvarlige investeringer. Målet er, at ingen af Fondenes investeringer kun er begrundet i afkastmæssige årsager, men også lever op til mindst et af flere niveauer af samfundsansvar, forklarer direktør Ane Hendriksen og Head of Impact Investments i Villum Fonden og Velux Fonden, Anders Kristoffersen, i interview til Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar.

Velux Fonden og Villum Fonden har formuleret en helt ny strategi for fondens investeringer. Fondene vurderer nu sine investeringer for samfundsansvar på baggrund af et investeringsspektrum med i alt seks niveauer af ansvar.

Modellen benyttes blandt andet af Harvard Business School som undervisningscase. Formålet med strategien er at identificere grader af samfundsansvaret og samtidig holde fast i højest mulige afkast.

”Vores udgangspunkt er, at vi både kan leve op til vores formål om at sikre det højest mulige afkast og samtidig øge vores bidrag til at nå globale mål for bæredygtighed, hvor vi især har fokus på klima, miljø, menneskerettigheder, arbejdstagerforhold og anti-korruption,” siger Head of Impact Investments for Velux Fondene, Anders Kristoffersen.

Fondenes samlede formue er på godt 13 mia. kr. Det er afkastet af den såkaldte bundne formue, der udgør godt 9 mia. kr. og udbyttet fra firmagruppen, der er afgørende og bestemmende for, hvor mange og hvor store bevillinger fondene kan imødekomme. Men investeringerne skal også være ansvarlige.

”Vi anvender et investeringsspektrum, der identificerer graden af samfundsansvar i en investering. Ideen er at flytte så mange investeringer som muligt mod et større niveau af samfundsansvar, hvor nogle vil være kategoriseret som ESG-investeringer og nogle vil være kategoriseret som impact investeringer,” forklarer Anders Kristoffersen. Under ESG-investeringer definerer Fondene to kategorier, henholdsvis ’Responsible’ og ’Sustainable.’ ’Responsible’ dækker over investeringer, der bruger ESG-faktorer til risikostyring, mens ’Sustainable’ investeringer proaktivt arbejder med ESG-faktorer for at skabe økonomisk værdi og mere samfundsansvar.

Det er igennem kapitalforvaltere, at strategien bliver implementeret i praksis, og dem har Velux Fonden og Villum Fonden fundet frem til gennem en udvælgelsesfase.

”Der er i øjeblikket et meget stort markedstræk på ansvarlighed i investeringer, og det er ofte muligt at drøfte ESG-faktorer, når man skal investere i eksempelvis aktier. Men det er ikke alle kapitalforvaltere, der kan levere på de krav vi har stillet til ansvarlige investeringer. Vi har udvalgt de kapitalforvaltere, vi mener lever op til vores strategi,” siger Anders Kristoffersen.

Impact investeringer definerer Fondene som investeringer, hvor bæredygtighed er integreret i forretningsmodellen som enten ’Thematic’ eller ’Mission Related.’ Ved ’Mission Related’ investeringer anerkender Velux Fondens en højere risiko end normalt og muligheden for lavere afkast end markedet.

Grundtanken i strategien er at flytte så mange investeringer som muligt mod et højere niveau af samfundsansvar. En vurdering af samfundsansvar indgår i den løbende vurdering af investeringerne på lige fod med afkastvurdering. ”Vi ønsker at komme helt væk fra traditionelle investeringer, hvor afkast er eneste målsætning. Desuden har vi mulighed for at investere 300 mio. kr. i ’Mission Related’ investeringer,” siger Anders Kristoffersen.

Som almennyttig fond har huset erfaring med at vurderer samfundsnytte. ”Vi kan trække på nogle erfaringer fra de bevillinger, vi uddeler, som kan hjælpe os til at være bedre til ansvarlige investeringer. Det kan for eksempel være bedre datagrundlag eller erfaringer med samfundsansvarlige resultater og målinger,” siger direktør for Velux Fonden Ane Hendriksen.

Hun henviser bl.a. til projektet Headspace, der er et gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Efter bevillinger fra Velux Fondene er projektet nu finansieret via Satspuljen og har på den måde fået tilført eksterne investeringer.

”Også fra de social økonomiske virksomheder, vi har givet bevillinger, kan vi lære noget i forhold til ansvarlige investeringer. Erfaringerne fra for eksempel de social-økonomiske virksomheder Fødevare Banken, Send Flere Krydderier og Specialisterne kan lære os noget om, hvordan samfundsansvarlig værdi skabes, ledes og hvordan man eksporterer det”, siger Ane Hendriksen.

13.01.2022Økonomisk Ugebrev

Sponseret

Klimaudsigten for 2022: Direktører udpeger største fremskridt og barrierer på klimaområdet

10.01.2022Økonomisk Ugebrev

Sponseret

Investeringschef: Vi fik ingen nævneværdige overordnede klimafremskridt i 2021

27.04.2021Økonomisk Ugebrev

Sponseret

Boom i selskaber med ny politik for ansvarlig skattepraksis

22.04.2021Økonomisk Ugebrev

Sponseret

Danske investorer skal stemme om systemisk racisme i USA

10.03.2021Økonomisk Ugebrev

Sponseret

Artikelsamling: EU Sustainable Finance

19.02.2021Økonomisk Ugebrev

Sponseret

UPDATE: We added more data on Human Rights allegations to the Xklude database.