Event

Forsyningers deltagelse i kystsikring

HORTEN

www.horten.dk

  • info@horten.dk
  • 33 34 40 00
  • Philip Heymans Allé 7
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 11.03.2020
Start tidspunkt: 8.30-11.00
Sted: Horten, Philip Heymans Allé 7, 2900 Hellerup
Tilmeld  

Vi stiller skarpt på kommuners og forsyningers samarbejde – herunder om finansiering og udførelse.

Danmarks kyster udfordres i stigende grad af naturkræfterne. Det er et tiltagende problem for mange kommuner, som må finde modeller for finansiering og etablering af kystbeskyttelsesprojekter. Herunder modeller for fælles kystbeskyttelsesprojekter, som involverer forsyninger, grundejere og oftest flere kommuner.

Der findes forskellige modeller for organisering, gennemførelse og finansiering af kystbeskyttelsesprojekter afhængig af geografisk placering og konkrete udfordringer. Fælles for dem alle er dog, at parterne skal tage stilling til, hvem der skal eller kan finansiere og deltage i kystsikringen.

I nogle tilfælde deltager grundejerne i kystbeskyttelsesprojekterne. I andre tilfælde kan det også være relevant at se på forsyningers mulighed for at samarbejde med kommunerne om kystsikring.

Vi ser derfor nærmere på bl.a.:

  • Hvorvidt forsyningsselskaber egentlig skal bidrage til kystsikring, herunder hvorfor, hvornår og hvordan.
  • Hvad forsyningen kan pålægges at betale for eller deltage i finansieringen af.
  • Særlige forhold forsyningen og kommunen skal være opmærksomme på i samarbejdet om kystbeskyttelse.
  • Opmærksomhedspunkter og gode råd til indgåelse af aftaler, forberedelse, gennemførelse, finansiering og efterfølgende drift af eventuelle anlæg.

MÅLGRUPPE
Medarbejdere i forsyninger med anlæg i nærheden af aktuelle eller potentielle kystbeskyttelsesprojekter. Medarbejdere i kommuner, som beskæftiger sig med kystbeskyttelse, hvor det kan være relevant at inddrage forsyningen i arbejdet. Derudover alle, der beskæftiger sig med kystsikring og forsyning samt miljø- og planret generelt.

PRIS
500 kr. ekskl. moms

Tags: HORTEN

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere