Fredninger - kronjuvelerne i den fælles arv
Danmarks Naturfredningsforening har i mere en 100 år været naturens og miljøets stemme. Og som det ligger i navnet, arbejder foreningen også med at frede truede naturområder i Danmark.
Naturen i Danmark, når det er smukkest. .
En tidligere miljøminister sagde engang, at hvis hun blev vækket kl. 4 om morgenen, kunne hun recitere de vigtigste fredede områder. De var for hende kronjuvelerne i den fælles skat af vigtige naturområder og skønne landskaber, som udviklingen ikke har opslugt. En skat, der blandt andet omfatter Skagen Gren, Råbjerg Mile, Vadehavet, Møns Klint, Vestamager, Assistens Kirkegård, Lejre - og snart også Dyrehaven og Stevns Klint. I mange af disse sager har Danmarks Naturfredningsforening (DN) været initiativtager.
Selv om fredning lugter lidt af hengemte madpakker, mølkugler og gammelt støv, så er fredning et moderne, målrettet våben mod kortsigtet politik, grådighed og uvidenhed. Det sikrer fremtidige generationer skønne landskaber, vild natur og adgang i det åbne land.
Forestil dig et Skagens Gren bebygget med hoteller
Og var det ikke for DN, så var Skagen Gren i dag bebygget med hoteller, Vestamager været storby og landskabet omkring Lejre været et hul i jorden.
DN er den eneste private organisation i Danmark, der har ret til at rejse, altså foreslå, nye fredningssager. Foruden DN kan også kommunerne og miljøministeren rejse nye fredningssager.
DNs særlige ret kom ind i lovgivningen allerede i 1937, hvor Folketinget besluttede, at DN skulle have lov til selvstændigt at rejse nye fredningssager. Det var i erkendelse af, at nogen uhildet skal kunne tale naturens sag og rejse fredningssager, f.eks. på offentligt ejet jord.
Vi varetager hensynet til naturen
DN styres nemlig hverken af tværpolitiske hensyn eller private økonomiske interesser, men varetager alene hensynet til naturen.
Og til denne opgave får foreningen hjælp af tusindvis af engagerede mennesker med et stort lokalkendskab rundt omkring i Danmark. De er med til at sikre ejerskab og folkelig opbakning til sagerne og kender ofte de lokale naturområder langt bedte end myndighederne.
Beslutter fredningsnævnet så at gennemføre fredningen, kan der ikke træffes afgørelser i strid med fredningsbestemmelserne.
For de private lodsejere betyder det, at jorden ikke længere kan bruges helt lige så frit længere. Hvis fredningen f.eks. bestemmer, at udsigten skal bevares, så kan det betyde, at man ikke må tilplante arealet med juletræer og andet, der tager udsigten.
Fredning øger værdi
Det får man naturligvis erstatning for, så ejendommen ikke bliver mindre værd med de nye begrænsninger.
Erstatningen svarer altså til den eventuelle nedgang i værdien af ejendommen, som fredningen medfører. Som oftest bliver ejendomme dog ikke mindre værd, når jorden fredes, snarere tværtimod.
Mange huse i - eller omkring - et fredet område stiger typisk med omkring 30 procent alene på grund af fredningen, fordi den giver en absolut garanti for at området ikke en dag bebygges, at der åbnes en råstofgrav eller at omfartsvejen lægges forbi.
Det kan lodsejeren så glæde sig over, for systemet kræver ikke, at man som lodsejer afleverer ved kasse 1, hvad man gratis har fået i sin turban. Mange berørte jordejere støtter da også fredningen varmt, da fredningen er en garanti for, at områdets fredningsværdier bevares.
Naturens stemme overfor kortsigtede planer
Over halvdelen af de fredningssager DN rejser i dag, sker i nært samarbejde med enten den pågældende kommune og/eller Miljøministeriet. Og det er en fin balance.
Der er samarbejde og konsensus, når der er mulighed for at nå til enighed, men DN kan når sagen taler for det stå alene. Og det er netop i de sager foreningen har sin berettigelse.
DN er naturens stemme overfor kortsigtede planer og private økonomiske interesser. Og er argumenterne i orden, så gennemføres fredningssagen til glæde for Danmark, naturen og vores fælles interesser.
