20.05.2016 | Samfund
Fremskridt for bæredygtigheden hos Unilever
Dagligvareproducenten Unilevers seneste bæredygtighedsrapport viser både vækst og fremgang på de interne mål, men også eksterne udfordringer, der kalder på mere samarbejde fremover.
Unilever - her selskabets tyske hovedkvarter i Hamborg - gør fremskridt på de interne bæredygtighedsmål, men har også udfordringer på de, der ligger udover virksomhedens direkte kontrol. Foto: Flickr/André P. Meyer-Vitali
I den seneste udgave af virksomhedens årlige bæredygtighedsrapport, kan dagligvareproducenten Unilever vise pæne fremskridt på de fleste af sine målsætninger, der er omfattet af selskabets såkaldte Sustainable Living Plan (USLP), som man implementerede i sin forretningsmodel i 2010.
Læs også: Unilever annullerer palmeolie-kontrakter
Nærmere bestemt fortæller rapporten om gode resultater på de områder, Unilever selv har direkte kontrol over. Det fremgår således, at Unilever har ”hjulpet mere end 480 mio. mennesker med at agere for at forbedre deres sundhed og velvære, og styrket menneskers livsgrundlag gennem ansættelser, oplæring og styrkede menneskerettigheder.”
Og så på det miljø- og klimamæssige område går det fremad. Sammenlignet med 2008 sendte Unilevers mange fabrikker 97 procent mindre affald til deponi, de udledte 39 procent mindre CO2 fra energi og brugte 37 procent mindre vand per ton produktion.
Udfordringer hos forbrugerne
På de felter, Unilever ikke har direkte kontrol over, ser det imidlertid mindre lyst ud. Selvom affaldsmængden forbundet med brugen af Unilevers produkter er faldet med 29 procent siden 2010 – noget Unilever har delvis indvirkning på – så er vandforbruget i denne sammenhæng kun faldet omkring en procent, og CO2-udslippet er steget med seks procent.
For at adressere disse udfordringer, arbejder Unilever med at ”implementere innovative strategier”, men samtidig kalder virksomheden på mere internationalt og unilateralt samarbejde. Hvis folks forbrugsmønstre for alvor skal ændres, og emner som klimaforandringerne og den stigende ulighed på verdensplan tackles seriøst, så kræver det en samlet global indsats, mener selskabet.
Samtidig understreger CEO Paul Polman dog værdien af Unilevers bæredygtighedsprogram både internt og eksternt i virksomheden, der i dag tæller omkring 175.000 ansatte i over 100 lande.
Læs også: WWF roser Unilever for CO2-strategi
”På sjette år har USLP bevidst, at der ikke er nogen modsætning mellem forretning og bæredygtighed. Det hjælper og også med spare udgifter, understøtte innovation og rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere. Faktisk er der enorme muligheder for dem, der for alvor vil gøre en forskel. Der er ikke nogen business case for vedvarende fattigdom og klimaforandringer”, siger han.
Læs et summary af Unilevers USLP 2015 her.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Menneskerettigheder

Migrantarbejdere i Qatar bør have del i overskuddet fra VM
Trods visse forbedringer over de sidste 10 år, bør Fifa give milliarder i kompensation til migrantarbejdere i Qatar efter VM er gennemført.
Strategi & ledelse

Telia åbner for salg af brugte mobiler
I et nyt koncept kan forbrugere nu få mulighed for at aflevere og købe brugte mobiler. Konceptet er både en fordel for kunden og kloden, mener direktør.
Samfund

Danmark skal vise klimavejen for 100 europæiske storbyer
BLOX og Dansk Industri skal - sammen med et konsortium af danske og europæiske partnere – være med til at finde løsninger, som 100 storbyer kan trække på.
Klima, miljø og energi

Råd: Alle virksomheder bør lave klimaregnskaber
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har netop offentliggjort syv råd, der blandt andet opfordrer alle virksomheder til at opgøre og rapportere klimaaftryk. Kravet vil alligevel komme fra andre aktører, mener formand for FSR.
Klima, miljø og energi

Havvind skal levere halvdelen af EU's grønne energi
Den nye Esbjerg-erklæring, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter, er en prægtig plan, og den bakkes op af endnu større planer fra EU. Nu skal de bare udføres.
Strategi & ledelse

Ledere er afgørende for den grønne omstilling
Danmark kommer ikke i mål med grøn omstilling uden ledere, lyder det fra eksperter, ledere og politikere, der har bidraget til publikationen ”Klima kræver ledelse”, som organisationen "Lederne" sendte ud i verden i denne uge.