Jobopslag

GDPR Compliance Manager til Hortens interne compliance team (Hellerup)

HORTEN

www.horten.dk

  • info@horten.dk
  • 33 34 40 00
  • Philip Heymans Allé 7
Se profil  
Stilling: Compliance Manager
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 01.08.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 16.06.2022
Søg job  

I Horten har vi en spændende åbning i vores interne compliance team, hvortil vi søger en erfaren og handlekraftig GDPR Compliance Manager.

En compliance manager i et unikt fagligt miljø
Vi har centraliseret compliance i et internt compliance team, som har ansvaret for GDPR og hvidvask. I den nye stilling som GDPR Compliance Manager får du det faglige ansvar for GDPR på rammeværk og drift med reference direkte til vores Chef for Intern Compliance.

Organisatorisk hører Intern Compliance under Hortens GDPR-partner, hvor vi hører under Hortens GDPR-team, der driver GDPR-forretningen. Din nærmeste leder er programansvarlig for GDPR og hvidvask og har det faglige ansvar på hvidvask rammeværk og drift. Ud over at du kommer til at tæt arbejde sammen med tre dygtige kolleger i Intern Compliance, har du til hverdag også mulighed for faglig sparring med Hortens stærke GDPR-rådgiverteam.

En udfordrende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel på GDPR
Intern Compliance udarbejder og implementerer forretningsgange, skabeloner og processer for GDPR og hvidvask. For at lykkes i stillingen skal du være hjemme i GDPR og være dygtig til at omsætte den til konkrete, arbejdsvenlige processer med tydelig forankring af ansvar og rolle i afdelingerne.

Vi søger således en erfaren og fagligt dygtig GDPR-profil, der med det faglige ansvar har overblik over Hortens compliance-niveau, prioriterer Intern Compliances GDPR-opgaver og -indsatser samt rapporterer herom til Hortens ledelse og bestyrelse. Håndtering af driftsopgaver som fx at screene og implementere leverandører sammen med IT vil også være en del af opgavepaletten.

Vi vægter fremdrift og detaljer i løsningen af opgaver højt. Da Intern Compliance nyder stor opbakning fra ledelsen, arbejder vi med korte beslutnings- og implementeringsprocesser.

Du bliver

  • Faglig ansvarlig på GDPR i Intern Compliance
  • Hortens go-to person på GDPR i Intern Compliance
  • Projektleder på GDPR-projekter og en væsentlig bidragsyder til opgaverne i projekterne
  • Sammen med dine kolleger i Intern Compliance, bidragsyder til husets tværgående projekter, der berører GDPR, fx vores IT-afdelings digitaliseringsprojekt

Du skal kunne

  • Udarbejde processer, forretningsgange og instrukser
  • Sikre at Horten har den nødvendige GDPR-dokumentation
  • Have et skarpt øje for implementering og forankring
  • Drive GDPR-projekterne selv og selvstændigt udarbejde rapportering på Hortens compliance-niveau for GDPR til ledelsen, herunder fremdrift i evt. projekter
  • Sammen med dine kolleger i Intern Compliance i øvrigt håndtere almindelige drifts- og kontrolopgaver som sikkerhedsbrud, indsigtsanmodninger og stikprøvekontroller

Du arbejder struktureret, motiveret og byder ind med god energi
For at lykkes i stillingen skal du indgyde tillid og have gennemslagskraft, og du skal vægte faglighed, detaljer og kvalitet højt samt være procesorienteret.

Om dig
Du skal være specialiseret inden for GDPR. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse som cand.jur. eller anden erhvervsjuridisk uddannelse, og at du har minimum 3-4 års erfaring inden for databeskyttelse i en rolle som fx konsulent, rådgiver, DPO eller advokat. Det er et plus, hvis du har erfaring med GDPR-projektledelse og -implementering.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt
Lyder det som et job for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. august 2022. Vi holder samtaler løbende, herunder i uge 26 og 27 i juni måned og herefter i august måned. Søg online via vores hjemmeside og vedhæft ansøgning, CV og relevante dokumenter. Har du spørgsmål til stillingen, kan du sende en e-mail til Chef for Intern Compliance Julie Skovborg på jgs@horten.dk eller ringe på tlf. 52 34 42 19. Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, handicap og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Vi lægger vægt på din trivsel. Vi tilbyder derfor muligheden for at arbejde på nedsat tid. Vi kan desværre ikke tilbyde en advokatfuldmagt i Intern Compliance. Vi opfordrer dig i stedet til at søge Hortens opslag for fuldmægtigstillinger, hvis det er den karrierevej, du ønsker.

Om Horten
Horten er en advokatvirksomhed med over 65 års erfaring og 325 medarbejdere. Vi går til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det kræver dygtige medarbejdere, som er i stand til at forstå, overskue og gennemskue kundernes muligheder og udfordringer og omsætte det til værdifuld rådgivning. Derfor sørger vi for, at du som medarbejder kontinuerligt bliver udviklet og udfordret – uanset hvor du befinder dig i din karriere. Vores opskrift er mod, åbenhed og fremsynethed funderet i et stærkt og ambitiøst miljø med respekt for mennesker, og hvor den gode stemning råder. For karma er også en lov.

Tags: HORTEN

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere