06.03.2017  |  Klima, miljø og energi

Genbrugsbeton på vej mod storskalaproduktion

Drevet af øget efterspørgsel har RGS 90 og DK Beton taget de indledende skridt til at gøre bæredygtigt beton tilgængeligt i stor skala. Målet er øget genanvendelse og større værdiskabelse.

”Vi oplever, at der er sket en holdningsændring i forhold upcyclede materialer. Genbrugsmaterialer bliver i højere grad efterspurgt i projekter og fremhævet som en positiv faktor i dag i forhold til tidligere, hvor genbrugsmaterialer næsten skulle gemmes væk,” siger Henrik Grand Petersen.

Det nye ved RGS 90 og DK Betons samarbejde er, at produktionen rykker op i en højere skala og bliver tilgængeligt for hele branchen.

Genbrugt beton skal have højere værdi
I dag er det sådan, at når f.eks. et hus bliver revet ned, bliver betonen knust og brugt som fyld i veje. Men det er en alt for ringe udnyttelse af betonen, mener RGS 90’s administrerende direktør Henrik Grand Petersen:

"Vi skal blive bedre til at udnytte ressourcerne og holde dem i et konstant kredsløb, hvor materialerne kan bruges igen og igen. Med den nuværende metode får betonen en ringere værdi og kan ikke bruges igen. Knuser vi derimod betonen og lader den gå ind i produktionen af ny beton, så har vi skabt en cyklus, der kan gentages igen og igen til glæde for miljøet."

Først kravle, så gå
Indtil videre er det planen, at genbrugsbetonen skal bruges til ny beton i den lave styrkeklasse og miljøklasse. Det vil sige beton til indvendige konstruktioner, som ikke er påvirket af hårdt miljø eller høj belastning:

”Vi lægger ud med en forholdsvis lav klasse ud fra tankegangen om, at man skal kravle, før man kan gå. Vores søsterselskab i Holland har arbejdet med den her type beton i flere år og har haft succes med det. Derfor satser vi på, at der også er et marked for genbrugsbeton herhjemme,” siger DK Betons administrerende direktør Niels Søndergaard.

For at få samarbejdet på skinner, flytter DK Beton sin produktion, så den kommer til at ligge som nabo til RGS 90s anlæg i Gadstrup, hvor de modtager beton fra de omkringliggende kommuner.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere