Jobopslag

Generalsekretær til Oxfam IBIS

Oxfam IBIS

www.oxfam.org/

  • oxfamibis@oxfamibis.dk
  • (+45) 35 35 87 88
  • Vesterbrogade 2B DK-1620 København V
Se profil  
Stilling: Generalsekretær til Oxfam IBIS
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 27.11.2018
Tiltrædelses­dato: 01.02.2019
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 31.10.2018
Søg job  

Oxfam IBIS søger en generalsekretær, der modigt vil bekæmpe ulighed.

Som vores nye generalsekretær får du en unik mulighed for at arbejde nationalt og internationalt med at bekæmpe ulighed og fattigdom i verden. Oxfam IBIS’ arbejde udmøntes igennem konkrete programmer og indsatser, der både redder liv her og nu, og på lang sigt med fokus på bæredygtig udvikling. Vi arbejder desuden gennem systematisk interessevaretagelse på nationalt og globalt niveau for at nå vores mål.

Du træder ind i organisationen på et tidspunkt, hvor vi er ved at finde os endeligt tilrette i Oxfam International efter optagelsen i 2016. Samtidig har vi netop vedtaget vores strategi Sammen mod ulighed - Oxfam IBIS strategi for en retfærdig verden 2018-2022

Som Generalsekretær bliver du ansvaret for at omsætte strategien til konkrete resultater.

Du bliver ansvarlig for at sikre organisationens fremadrettede virke, herunder sikre en stabil økonomisk udvikling og en bred folkelig opbakning i Danmark for, at det kan lykkes. Det betyder samtidig, at du skal styrke vores internationale fortalerrolle og vores indflydelse blandt andet ved at være med til at tegne organisationen i den danske offentlighed og i Oxfam Internationals ledende organer.

Du kommer til at lede en organisation med dygtige og dedikerede medarbejdere og stå i spidsen for at videreudvikle en bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom og ulighed. Du får ansvaret for at skabe gode organisatoriske og arbejdsmæssige rammer, som udvikler, støtter og motiverer både medarbejdere, frivillige og den medlemsvalgte bestyrelse.

Vores kommende Generalsekretær formår at opnå sympati og opbakning til organisationens synspunkter og mærkesager, og kan brænde igennem og fremføre dem med kant og med respekt for organisationens historie, tematikker og vision. Vores Generalsekretær ønsker at lede en organisation, der kan engagere mennesker i at skabe forandringer.

En visionær og involverende leder, der kan skabe følgeskab
Du er en erfaren, visionær og involverende topleder, der kan få følgeskab. Herudover lægger vi vægt på, at du har følgende erfaringer og faglige kvalifikationer:

  • Har topledelseserfaring fra en politisk ledet organisation og er vant til at lede gennem ledere
  • Er vant til at betjene en politisk eller medlemsvalgt bestyrelse
  • Har dokumenterede erfaringer med både faglige, politiske og økonomiske resultater fra en sammenlignelig organisation elller virksomhed
  • Har ideelt set arbejdet i et udviklingsland
  • Har erfaring fra international organisation
  • Har faglig indsigt i og personlig interesse for et eller flere af vores fokusområder, dvs. udvikling, fattigdom, ulighed og uddannelse
  • Har erfaring med at skabe økonomisk grundlag for arbejdet i en civilsamfundsorganisation, særligt i relation til institutionelle donorer og større private samarbejdspartnere, fonde med videre
  • Har et stort netværk hos relevante myndigheder, civilsamfundet, politiske aktører, fondene og i erhvervslivet
  • Har en relevant uddannelse
  • Behersker flydende dansk og engelsk i skrift og tale

Personlige kompetencer og egenskaber:

  • Besidder en naturlig autoritet, er beslutningsstærk og kan sætte tydelig retning for andre
  • Er en samlende topleder, som naturligt får følgeskab og får organisationen til at hænge sammen
  • Er en stærk kommunikatør, som evner at lytte og kommunikere tilpasset din målgruppe
  • Er analytisk og strategisk: Kan se vores indsatser og mål i en større sammenhæng, og har blik for rettidigt at få sat ind i takt med omverdenens forandring
  • Kan delegere og lede igennem ledere
  • Er tillidsfuld og tillidsskabende
  • Samarbejder, inddrager og involverer dine interessenter
  • Er en god forhandler og i stand til at fastholde og udvikle de rette partnerskaber og relationer i et politisk landskab under forandring
  • Er udadvendt og trives med at udvikle og fastholde et stort og godt netværk
  • Er drevet af at skabe udvikling og forandring – sammen med andre

For at få succes i jobbet kræver det, at du forstår at tale til danskerne, og at du ved, hvor centralt det er at skabe et folkeligt engagement om vores fælles kamp for at bekæmpe ulighed og fattigdom.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en engageret arbejdsplads med kontor i hjertet af København, og hvor du kan forvente op til 30-40 rejsedage om året. Stillingen er en åremålsansættelse på fem år med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesvilkår modsvarer dine erfaringer og kvalifikationer, men tager udgangspunkt i, at der er tale om NGO, hvor vi passer godt på de midler, vi får betroet.

Der forventes tiltrædelse 1. februar 2019.

Ansøgning og yderligere spørgsmål
Rekrutteringsprocessen varetages af Mercuri Urval.

Spørgsmål til processen eller stillingen: Konsulent hos Mercuri Urval, Henriette von Essen-Leise på tlf. 2943 5048 eller bestyrelsesformand i Oxfam IBIS Christian Damholt på cda@oxfamibis.dk.  

Upload din ansøgning og CV på www.mercuriurval.dk (referencenummer DK-05707) senest den 27. november 2018 kl. 23.59.

Første samtaler afholdes den 10. december og anden samtaler den 19. december. Mellem samtalerne vil der blive afholdt test. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Oxfam IBIS og Oxfam International
Oxfam IBIS er en uafhængig og medlemsbaseret udviklingsorganisation. Gennem uddannelse, støtte til civilsamfundet og i samarbejde med vores partnere bekæmper vi ulighed og fattigdom i det globale syd. I Danmark er vi en tydelig og markant spiller i den offentlige debat om skattely, den stigende ulighed og retten til uddannelse.

Som en konføderation af 20 organisationer, der koordineres af Oxfam International, er Oxfam en af verdens største og mest indflydelsesrige udviklingsorganisationer. Under overskriften ’The Power of People against Poverty” har vi samlet aktiviteter og partnere i over 90 lande.

Oxfam IBIS betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Tags: Oxfam IBIS

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere