26.09.2018  |  Supply chain

Indspark: Gennemsigtighed i værdikæderne - den hellige gral eller katten i sækken?

Er åbne leverandørlister en del af svaret, eller et sats, som er både for dyrt og for risikabelt i forhold til alternativet?

Fredag d. 14. september kunne vi her i spalterne læse, at Lidl, som et led i virksomhedens arbejde med samfundsansvaret, som den første dagligvarekæde i Danmark offentliggjorde en liste over de ca. 650 virksomheder, der fremstiller tøj og sko til Lidl’s eget sortiment. (Selvom Aldi for et par dage siden erklærede, at de kom først. Det er for min pointe ikke vigtigt). 

Fashion Revolution (FR) og Human Rights Watch skubber på udviklingen, der ifølge organisationerne knap er begyndt. Tidligere på året gik også fødevaregiganten Unilever offentligt ud og talte for, at offentliggørelse af virksomheder i værdikæderne burde være et minimumskrav til alle virksomheder.

Berlingske Tidende refererede samme dag, at både Prof. Jan Stentoft, Syddansk Universitet, og Forbrugerrådet Tænk bifalder initiativet. Forbrugerrådets miljøpolitiske rådgiver, Vibeke Myrtue Jensen, pressede citronen ved at tilføje: ”Men det er vigtigt at sige, at offentliggørelse af første led i en leverandørkæde ikke kan stå alene. Det er ofte i første leverandørled, at forholdene er bedst, mens underleverandørerne er dem, der ofte trænger til at blive kigget efter i sømmene”. 

Hos Lidl pointerede indkøbsdirektør Mikko Forsström, at listen ikke står alene, men at Lidl også er medlem af BSCI, og at kæden derudover har 100 ansatte i Hongkong, som kontrollerer alle moderkoncernens leverandører. Medlemsskabet i BSCI er i sig selv omkostningsfuldt og 100 årsværk i Hong Kong kan ikke være billige.

Da der for Lidl bagved ligger et ønske om mere transparens og værdi for pengene, er Lidl’s håb at konkurrenterne følger trop. Det kan man jo ikke fortænke Lidl i at ønske; men alene aflønningen af 100 mennesker årligt kan vel skræmme enhver virksomhed og må fordyre produkterne væsentligt.

Bagsiden af offentliggørelse
Ifølge Berlingske følger konkurrenterne ikke trop. Og nok af gode grunde. Undertegnede havde i 2017 en længere diskussion her i CSR.dk med MS/Action Aid, der i forbindelse med Rana Plaza sagen lagde pres på en række danske mode- og tekstilvirksomheder til at offentliggøre leverandørlister.   

En af de helt store udfordringer adresserer indkøbsdirektør Mikko Forsström fra Lidl faktisk direkte i Berlingske Tidende: ”Han fortæller, at dagligvarekæden også arbejder på at kunne offentliggøre flere lister over leverandører og underleverandører, men at virksomheden er ved at finde ud af, hvordan den kan gøre det uden samtidig at give leverandørernes navne til konkurrenterne.”

Navnene på virksomhedens leverandører er som oftest en forretningshemmelighed; særligt for de små- og mellemstore virksomheder, der er afhængige af en særlig god kvalitet eller et unikt produkt. Ved jeg som din kunde, hvor du får produceret, skulle jeg da være et skarn, hvis jeg ikke springer dig, som fordyrende mellemled, over. Og nu, vil jeg så, i samfundsansvarets navn, forlange, at du offentliggør hvem dine leverandører er!

Det kan også være, at jeg som konkurrent oplever, at din virksomhed tager markedsandele fra min. Heldigvis er jeg en stor og velpolstret virksomhed, der nu kan få adgang til navnene på alle dine leverandører og dermed, meget hurtigt, enten overtage dem, placere større ordrer hos dem eller blot genere dem, så din virksomhed presses i knæ.

Alternativet til offentliggørelse
Før danske virksomheder, politikere og civilsamfund køber ind til mantraet om gennemsigtighed i værdikæderne, ville jeg grundigt overveje konsekvensen. Den hellige gral kan meget hurtigt vise sig at være katten i sækken. Og tænk, hvis virksomhederne i stedet brugte en brøkdel af ressourcerne på at implementere den globale minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd: FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Så ville vi se frem til reelle forandringer både i egne virksomheder og i hele værdikæden, uden risiko for at forpurre rimelige konkurrencevilkår for især små og mellemstore virksomheder. Der er et ’level playing field’; brug det.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere