Gyllekrav begrænser bæredygtig produktion

De gældende regler for støtte til etablering af biogasanlæg kræver, at der som minimum anvendes 75 procent gylle i anlægget målt i volumen for ikke økologiske anlæg jf. bekendtgørelse om tilskud til investeringer i anlæg til fremstilling af biogas. Det er gylle, som virksomheder har svær adgang til, da de ikke selv besidder det. Dermed kan reglerne være medvirkende til at begrænse etablering af biogasanlæg uden for landbrugsregi og skabe hindringer for at skabe bæredygtige produktioner.

De eksisterende regler om 75 procent gylle for ansøgning om støtte til etablering af biogasanlæg er udarbejdet med udgangspunkt i regeringens og Dansk Folkepartis aftale Grøn Vækst. I pakken er det beskrevet at: ”Landbrugets rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes” og at: ”Der sigtes mod, at op til 50 procent af husdyrgødningen i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020”. En tilsyneladende ambitiøs målsætning, som er langt fra det nuværende niveau.

For at realisere de politiske målsætningerne om de 50 procent husdyrgødning og sætte gang i etablering af biogasanlæg blev det vedtaget, at der skal gennemføres en række initiativer til at fremme landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Et af forslagene var afsætning af en igangsætningspulje på 85 mio. kr. årligt, som kan ansøges af virksomheder i forbindelse med biogasprojekter. En betingelse for ansøgning er imidlertid, at der som minimum anvendes 75 procent gylle i anlægget. Under støtteordningen til etablering af biogasanlæg kan der ansøges om et anlægstilskud på op til 20 procent af investeringen (dog maks. 30 mio. kr.) og der vil kunne ydes 60 procent kommunegaranteret låntagning. Anlæg som opnår støtten skal dermed alene ved etablering betale minimum 20 procent som egenfinansiering.

Glemt potentiale i fødevareindustrien
Hensigten med at reducere miljøbelastningen fra landbruget er god. Landbruget er dog ikke det eneste sted etablering af biogasanlæg kan være fordelagtigt. Der eksisterer yderligere et uudnyttet potentiale i fødevareindustrien.

Det specielle ved fødevarevirksomheder er, at de allerede besidder større mængder af organiske affaldsprodukter, idet der arbejdes med organiske råvarer og ingredienser. Det giver mulighed for, at indsamle det allerede tilgængelige organiske spild fra produktionsprocesser og anvende det i biogasanlæg, for derved at omdanne det til værdifuld biogas. Ved at placere biogasanlægget direkte ved produktionsstedet opnås et minimalt håndterings- og transportbehov. Den producerede biogas kan efterfølgende anvendes direkte i virksomheden, hvor den kan erstatte fossile brændsler (eksempelvis naturgas). Organisk affald kan også returneres til brug i biogasanlæg. Det kan være organisk spild i form af fødevarer, der er blevet ukurante og derfor ikke må anvendes som fødevarer til mennesker eller andre formål. Fødevarevirksomhederne har allerede kontakten til detailleddet, så virksomhederne kan i fremtiden varetage denne indsamling på en effektiv måde. De biler, som bruges til transport af fødevarer til butikkerne, kan tage ukurante fødevarer med tilbage i stedet for at køre tomme.

Som det er i dag forbrændes affaldet, men i fremtiden er der et uudnyttet potentiale i at anvende affaldet i biogasanlæg.

Der er enighed om, at Danmark skal bidrage til at reducere afhængigheden af fossile brændsler og begrænse udledningen af drivhusgasser – eksempelvis CO2. Ikke kun i landbruget, men i samfundet som helhed. Derfor kan det virke besynderligt, at reglerne laves specifikt for landbruget. Hvis en fødevarevirksomhed overvejer at etablere et biogasanlæg, så virker det ulogisk, at virksomheden skal gange volumen af sit organiske industriaffald med tre, for at kende den nødvendige mængde gylle, der skal anskaffes til anlægget for at kunne ansøge om støtte til etablering af et biogasanlæg hos fødevarevirksomheden. Det er gylle, som virksomheden selv skal forhandle sig til, indsamle og transportere til virksomheden, hvis den ønsker at muliggøre en mere miljørigtig produktion. Vælger virksomheden i stedet ikke at ansøge om støtte, så skal virksomheden selv stå for finansiering og påtage sig hele risikoen ved etableringen. Det må formodes at være en opgave, der kan få de fleste fødevarevirksomheder til at opgive eller søge alternative løsninger.

Et eksempel på en virksomhed, som undersøger mulighederne for etablering af et biogasanlæg er Kohberg Bakery Group A/S (Kohberg). For at sikre den nødvendige knowhow og kompetencer på projektet valgte Kohberg at etablere et officielt samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Risø, som sparringspartner gennem et erhvervs ph.d.-projekt. Hos Kohberg har man oplevet flere barrierer ved de eksisterende regler for etablering af biogasanlæg i tilrettelæggelsen af en bæredygtig produktion. Udfordringen for Kohberg er, at virksomheden ønsker at etablere et biogasanlæg næsten udelukkende baseret på industriaffald, primært i form af brødaffald. Da virksomheden ingen gylle besidder, så lever etableringen af biogasanlægget ikke op til de nuværende regler, hvorfor der ikke kan ansøges om støtte.

I samråd med sparringspartnere på biogasprojektet har Kohberg fået vurderet potentialet i brødaffaldet. Potentialet er som udgangspunkt vurderet til, at brødaffaldet vil kunne generere over ti gange mere biogas i forhold til en tilsvarende mængde af gylle. Dette skyldes den høje del af organisk tørstof i brødet som nedbrydes. Volumen af genereret biogas er derfor et ikke uinteressant tal for fødevarevirksomheder, hvorfor det synes ærgerligt, at det skal være så besværligt at opføre et anlæg. Specielt når gaspotentialet er så meget højere i brødaffaldet end i gyllen. Hvis biogasanlægget etableres ved Kohbergs bageri i Bolderslev, viser beregninger, at virksomheden stort set kan blive uafhængig af fossile brændsler til produktionsformål.

Brødaffaldet anvendes ikke på nuværende tidspunkt i et biogasanlæg, men køres i stedet ud til en landmand. Droppes idéen om etablering af et biogasanlæg ved bageriet, så vil et alternativ til landmanden være at anvende brødaffaldet i et allerede eksisterende biogasanlæg. Valget vil betyde, at en ikke uvæsentlig mængde brødaffald skal transporteres til biogasanlægget. Transport og dermed CO2-udledning som kunne have været undgået. Endvidere er der på sigt risiko for, at biogasproduktionen medfører et unødvendigt energiforbrug og dermed omkostninger til opgradering af biogassen til ren metangas, som kan føres til naturgasnettet. Metangas som via naturgasnettet igen føres tilbage til Kohberg og andre virksomheder. Opgraderingen af biogassen til metan er dermed unødvendig, da gassen kunne anvendes direkte som biogas på Kohbergs bageri i Bolderslev uden opgradering.

Endvidere opleves det, at danske producenter af biogasanlæg kaster håndklædet i ringen, når det kommer til biogasanlæg næsten udelukkende baseret på industriaffald. En af grundene hertil er støtteordningens manglende fokus på denne type af biogasanlæg. Det er en praksis som er ærgerlig, da det tvinger danske fødevarevirksomheder til at se til udlandet efter innovative løsninger. Det burde ikke være nødvendigt.

Det er vigtigt, at der i fremtiden skabes bæredygtige produktioner, ikke mindst af fødevarer, hvor der ofte anvendes meget energi til fremstilling. De eksisterende forsyningskæder og forbrugermønstre i relation til fødevarer er samtidigt langt fra bæredygtige. Dette er problematisk, fordi fødevarer altid vil være en nødvendighed. Hensigten med støtten til etablering af biogasanlæg er derfor en god idé, men der kan opnås endnu flere fordele ved ligeledes at støtte anlæg, som ikke primært baseres på gylle.