08.10.2013  |  Supply chain

Håndterminaler forbedrer distribution af nødhjælp

Nødhjælpsorganisationen World Vision har sat turbo på sit arbejde med en håndterminal fra Intermec.

World Vision er en global nødhjælpsorganisation, som støtter omkring 12-15 millioner mennesker om året i områder, der er ramt af fattigdom eller katastrofer.

Læs også: TNT Express med i luftbro til Somalia

Organisationen har nu reduceret procestiden for nødhjælpsdistribution med op til 90 procent ved at benytte teknologivirksomheden Intermecs håndterminal CN50 i kombination med World Visions eget softwaresystem Last Mile Mobile Systems (LMMS).

Otto Farkas, Senior Advisor for Innovation & Partnering hos World Vision befandt sig i en lufthavn, da han fik ideen til at bruge håndterminaler i feltarbejdet:

”Under en af mine rejser, lagde jeg mærke til, hvordan flyselskabets personale administrerede passagerer via mobile løsninger og stregkoder”, siger Farkas og fortsætter:

”Vi burde anvende samme type teknik i vores arbejde”.

Rette hjælp i rette mængde
I stedet for at benytte manuelle systemer til at registrere arbejdet, indførte World Vision Intermec CN50, en vand- og slagfast håndterminal, som gør det muligt at scanne nødhjælpsmodtagernes ID-kort i en kombination med LMMS.

Systemet banede vej for en mere effektiv metode til i realtid at kontrollere, at modtagerne har fået den rigtige hjælp i den rigtige mængde.

Læs også: DHL Express og Lufthansa donerer flytransport til Japan

Med den nye arbejdsform kan en nødhjælpsmedarbejder hjælpe 1.000 husstande per arbejdsdag, hvilket tidligere kunne tage en hel uge at gennemføre. Ventetiden for nødhjælpsmodtagerne er dermed blevet afkortet fra en hel dag til 2-3 timer.

- PBH

Mere fra Joe

Joe Kristian Kipp

  • CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere