09.11.2018 | Navnenyt

Henrik Stubkjær tiltræder UNICEF Danmarks præsidium:”Vi har en opgave i at sikre det enkelte menneske retten til et værdigt liv"

Biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, tiltræder UNICEF Danmarks rådgivende præsidium.

UNICEFs arbejde kender han som tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp:

”Fra mit tidligere virke kender jeg UNICEFs arbejde for børn og børns rettigheder verden over. Det er et fantastisk stykke arbejde, som der er enormt meget brug for, og det vil jeg gerne være med til at bakke op om”.

”Jeg tager erfaring med fra arbejdet med nødhjælp og udvikling og fra mit virke som biskop. Det kristne livs- og menneskesyn handler om, at hvert eneste menneske er unikt og uendeligt værdifuldt. Vi har en opgave i at sikre det enkelte menneske retten til et værdigt liv, og det harmonerer rigtig fint med FN’s vægt på menneskers rettigheder”.

Med de store behov, som børn har rundt omkring i verden lige nu, er der nok at tage fat på. Henrik Stubkjær glæder sig til bl.a. at være med til at sætte fokus på FN’s Verdensmål:

”Jeg mener, at vi med de 17 Verdensmål har et momentum, vi skal gribe. Jeg håber, at jeg sammen med de øvrige præsidiemedlemmer kan være med til at åbne nogle døre ind til de baglande, som vi repræsenterer og skabe fokus på, at det er nu, der skal handles”.

Henrik Stubkjær tiltræder UNICEFs præsidium sammen med Mogens Lykketoft, Mads Steffensen, Kasper Holten, Lykke Friis, Ellen Hillingsø, Thomas Kirk Kristiansen, Abdel Aziz Mahmoud, Ida Auken, Anne Glad og Kasper Hjulmand.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere